MOSKVA – Da Vladimir Putin rykkede ind for at hjælpe den syriske leder Bashar al-Assad i september 2015, forudså mange analytikere, at Ruslands præsident ville blive lemlæstet i den mellem­østlige hvepserede.

Men det er ikke sket, selv om russerne har lidt tab i krigen mod Assads hjemlige modstandere samt i sammenstød og uheldige episoder, som Tyrkiet, USA og Israel har været involveret i. I sidste ende har Rusland formået at navigere gennem diverse faldgruber og vende krigslykken for det syriske regime.