Kulturministeriet

Brita Nørgård, pensionist Vodroffsvej 56a, 1., 1900 Frederiksberg C

For kort tid siden blev der danset omkring regeringens støttepakker, som var det en guldkalv. Alle brancher søgte desperat at få del i madkasserne, og kulturen fik endelig del i hjælpen. Stående applaus! Der ændrer dog ikke ved kritikken af Kulturministeriet med tilhørende minister for blot at iklæde sig navnet, men for ikke at gavne. Når maden er spist, hvad så med fremtiden? Hvordan er vi nu havnet i denne suppedas? Jeg mener, vi skal gå et godt stykke tilbage i tiden.

Som studentermedhjælper i Kulturministeriet under kulturminister Niels Matthiasen herskede der en frodig tid for alle kunstarter. Embedsværket bestod af generalister, der alle besad stor indsigt og ikke mindst nysgerrighed i forhold til de kulturområder, de arbejdede med og for. Kulturen blomstrede såvel inde som ude.

I 1988 blev jeg medarbejder i Teaterrådets sekretariat og havde den store glæde at få lov til at servicere mange forskellige Teaterråd gennem tiderne. Samtlige Teaterråd bestod af kunstnere, kulturpersonligheder og kulturformidlere, der alle arbejdede for at udvikle teaterkunsten og skabe de fornødne rammer herfor. De anskuede arbejdsfeltet som et eventyrligt landskab: Børneteater, Dans, Turnéteater, Enkeltprojekter, Åbne Scener, Stationær Teatervirksomhed, Storbyteatre, Egnsteatre – you name it. Hen ad vejen spillede man naturligvis pingpong med kulturministrene, eksempelvis den radikale Ole Vig Jensen, der strikkede en fornuftig Teaterlov sammen, og med deres årlige pressemeddelelser fik Teaterrådene en fyldig gennemgang og omtale i avisspalterne.

Forestilling på Zangenbergs Teater. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Forestilling på Zangenbergs Teater. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Thomas Lekfeldt

De løb stormløb i forhold til politikerne, når finansloven på det kulturelle område skulle forhandles på plads, og nogle gange lykkedes det fint endog med medspil fra en løsgænger i Folketinget.

Hvor er Teaterrådet så henne nu? Det er ikke eksisterende. Mammutter som Bjørn Lense Møller og Jørn Langsted er rejst andetsteds hen.

Til gengæld har vi fået en anordning som Kunststyrelsen eller Kulturstyrelsen, som den hedder nu, og som jeg også blev en del af. Den lever helt i sin egen verden, hvor nogle udvalg af og til helt stilfærdigt uddeler nogle beløb og vel egentlig mest villigt fungerer som datacentral for Kulturministeret, der i sin verden blot er blevet et lovministerium, og som lever og ånder for at gå den til hver en tid siddende kulturminister til hånde. Teaterkunsten er blevet en parentes.

Hvad gør vi nu? Måske skulle man skabe et nyt Kulturministerium, ikke kun af navn, men af gavn, hælde ny vin på gamle flasker og til brug for administration oprette et indtastningskontor?

Hvem synliggør i mellemtiden kunstnerne?

Det gør kunstnerne selv. Tiden er inde til at lufte efterårs- og vinterfrakkerne, drage ud på gader og stræder, med eller uden mundbind, spille det repertoire, man brænder for, frigøre sig for umulige regler, om nødvendigt at afsynge den danske nationalsang og til sidst lade hatten gå rundt – for det er jo der, vi er lige nu.

 

Seniorpension

Stig Ove Klitmøller Klintestien 31, 4720 Præstø

Den nye pensionsordning åbner en mulighed for psykisk eller fysisk nedslidte medborgere at ophøre med det arbejde, de ikke længere kan bestride.

Loven er, som udgangspunkt, et lovende tilbud til de mennesker, der ikke har adgang til efterløn, og som har mange år for sig, før folkepension kan opnås.

Nu viser praksis, at dette ikke er en reel mulighed for en stor gruppe loyale medborgere – nemlig dem, der ikke er født her i landet, men dog er velintegrerede, og som har arbejdet og forsørget sig selv, siden de valgte Danmark som deres nye land.

Eksempel: Min hustru, som nu er dansk statsborger, er født i januar 1958 i Rusland. Hun kom til Danmark i 1994 og har siden da arbejdet 12 år, blandt andet i folkeskolen og de sidste 15 år på opholdssteder for omsorgssvigtede, voldelige og stofmisbrugende piger. Sidstnævnte arbejde var stærkt stressende og førte til svære depressioner.

Nu har hun fået tilkendt seniorpension, men da hun kun har boet og arbejdet i Danmark i 27 år, får hun brøkpension, altså 27/40 dele af pensionen. Dette fremstod ikke klart, da vi søgte seniorpension.

Ordningen er så ny, at selv sagsbehandlerne er overraskede over denne forskelsbehandling!

Brøkpensions-ordningen forekommer som en hån – ja, man kunne påstå, at det er en form for apartheid, for man forlanger ikke af en danskfødt seniorpensionsmodtager, at vedkommende har arbejdet i 27 år forinden ret til pensionen opnås. Efter vores mening er det direkte misinformerende, når regeringen promoverer seniorpensionen som en løsning for tidligt nedslidte – fysisk eller psykisk – mennesker.

Her bør myndighederne klart melde ud, at det er en god løsning for etniske danskere, og at selv velintegrerede indvandrere, der har valgt at arbejde loyalt for samfundet, ovenikøbet med meget krævende arbejde, ikke har samme rettigheder. Som det er nu, »belønner« vort samfund 27 sammenhængende års nedslidende arbejde med en tilkendt seniorpension på 10.379 kroner.

Der er al mulig grund til at ændre kriterierne for opnåelse af seniorpension, så den reelt er en mulighed for mennesker, der har slidt sig op for vort samfund – uanset hvem de er!

 

Messerschmidts tro 1

Mogens Nørgaard Olesen, videnskabsteoretiker og forfatter, cand.scient. H.P. Christensensvej 18, 3300 Frederiksværk

Til Weekendavisen udtaler Morten Messerschmidt, at Big Bang og evolutionsteorien ikke er nok for ham, for hvad skete der før Big Bang? Professor Tom Engsted har i avisen afvisende bemærket, at hvis Gud skabte Big Bang, hvem har så skabt Gud?

Imidlertid er Messerschmidts opfattelse totalt absurd, og Engsteds bemærkning er ligeledes absurd.

Ifølge relativitetsteorien er tiden en dimension ligesom højde, længde og bredde. Tiden og rummet eksisterer kun i kraft af, at universet eksisterer. Netop tiden er vanskelig for mange mennesker at forstå, men da tiden er en af universets dimensioner, giver det ikke mening at tale om noget »før Big Bang«. Begrebet »før« er her en ren absurditet. Så Messerschmidts tro er uden mening. Og derfor er Engsteds bemærkning også uden mening. Gud må vel være en del af helheden, thi var Gud uden for helheden, var helheden større end helheden, og det er også absurd.

 

Messerschmidts tro 2

Lars Nielsen, civilingeniør Kastanievej 17, Dronninglund

Professor Engsted spørger (WA#35): »Hvis Gud skabte Big Bang, hvem eller hvad skabte så Gud?«

Svaret er, at ifølge teorien om Big Bang opstod masse og energi, tid og rum samtidig. Det vil sige, at før Big Bang fandtes der slet ingenting.

Hvis Gud skabte Big Bang, er han med andre ord altings begyndelse.

Det ligger jo også i sagens natur. For hvis nogen eller noget havde skabt Gud, måtte det have eksisteret før Gud. Og det er selvsagt umuligt, hvis tiden ikke eksisterede.

 

Amazon

Rasmus Graakjær, arkitekt Sankt Peders Stræde 10, 1453 København K

Som vi kan læse, har Amazon endnu ikke et brohoved i Danmark og kan på den måde ikke få skylden for den butiksdød, vi oplever i både mindre og større byer.

Det kan, hvad man kunne se som et stort hul i skattelovgivningen til gengæld. Udlejere kan trække udgifter til tomme lejemål fra i skat.

Ved at pumpe huslejen tilstrækkeligt op, frastødes lejere fra en ejendom, og nye leder efter andre muligheder. En potentiel høj husleje betyder en høj kompensation. Fra hvem? Fælleskassen såmænd.

Ville det ikke være hensigtsmæssigt, om fradraget blev nedsat, sådan at der kom et større incitament for udlejere til at få gang i biksen, dog med mere moderate huslejer? Til glæde for butiksejere, levende bymidter og statskassen.

Den erfarne skatteminister Morten Bødskov og den ellers på mange måder progressive boligminister Kaare Dybvad må gå en tur gennem byen og finde en løsning hurtigt.

 

Mundbind

Per Troelsen, cand.polyt. Hegnsgården 18, 2670 Greve

Først forbød de os at slå hinanden ihjel,
så påbød de os at stoppe for rødt,
så påtvang de os sikkerhedsseler,
og nu vil de have os til at gå med mundbind!
Vi vil have vores personlige frihed tilbage, NU.