Denne artikel udkommer også i nyhedsbrevet »Først og fremmest«. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her, og få artiklerne i Deres indbakke. Hver dag.

Danske unge risikerer begrænsede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, fordi deres faglige evner i læsning, naturfag og matematik lader meget tilbage at ønske. Det konkluderer en ny PISA-undersøgelse, der er udkommet i dag.

Næsten hver tredje scorer nu så lavt, at de kategoriseres som »lavt præsterende« i undersøgelsen. Det er en fordobling af andelen af lavt præsterende i forhold til første PISA-undersøgelse i år 2000. Eller sagt på en anden måde: Danske skoleelever er dårligere til læsning, matematik og naturfag end på noget tidspunkt de seneste 25 år. Særligt inden for læsning scorer de danske elever denne gang markant lavere end ved seneste undersøgelse i 2022.

Kildefoto: Asger Ladefoged, Scanpix.

Men hvad skyldes det? Hvorfor er der færre unge, der kan læse godt? Det er der i dag mange forskellige bud på, og her kommer endnu en brik til puslespillet: Hvis man kigger på udviklingen i elevsammensætningen sammenlignet med 2022, er der sket en stigning i andelen af indvandrere på næsten to procentpoint til nuværende 12,3 procent. Og de klarer sig generelt dårligere i skolen.

I 2025 kategoriseres eksempelvis 24 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund som »lavt præsterende« i læsning, mens det gælder 48 procent af gruppen med indvandrerbaggrund. Altså dobbelt så stor en andel. Det er en tendens, der går igen i samtlige nordiske lande, der også netop har udgivet PISA-undersøgelser – også når det gælder matematik og naturfag.

Når andelen med indvandrerbaggrund i skolerne bliver større, trækker det derfor de samlede resultater ned.

Andelen af elever med indvandrerbaggrund har ligget nogenlunde stabilt i de foregående PISA-undersøgelser i 2012, 2015, 2018 og 2022. Men i 2025 har man altså set en stigning, da andelen af elever med »førstegenerationsindvandrerbaggrund er steget«, står der i rapporten. Det er denne gruppe, der klarer sig ringest, når PISA-rapporten tæller point sammen ud fra de forskellige tests:

»I læsning er forskellen på 55 point med pointscorer på 472 point og 416 point for hhv. elever uden og med indvandrerbaggrund.«

Førstegenerationsindvandrere ligger på 409 point.

Indvandring kan ikke alene forklare det historisk dårlige PISA-resultat, for siden 2018 har tilbagegangen i resultaterne for indvandrere faktisk været mindre end for elever uden indvandrerbaggrund. Men elever med indvandrerbaggrund scorer stadig konsekvent lavere i alle tre kategorier – mellem 63 og 49 point lavere – end elever uden indvandrerbaggrund.

Det kan få store konsekvenser på længere sigt. Ifølge VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er der stor sammenhæng mellem læsefærdigheder og uddannelses- og jobmuligheder. Blandt gruppen med de ringeste læsefærdigheder i PISA har 39 procent fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse 14 år senere. Til sammenligning gælder det for 84 procent af dem, der har de bedste læsefærdigheder.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikkevestlige lande lå ifølge et 2024-træk fra Danmarks Statistik omkring 20 procent under niveauet for personer med dansk oprindelse.

I øvrigt ...

Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde med regeringen på torsdag klokken 14.30 om resultaterne i PISA-undersøgelsen. 

Her vil partiformændene fra regeringspartierne og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) deltage.