De snefri vintre er aflyst

Et pludseligt snefald i Sydeuropa er en spontan paralyse af hele samfundet. Man taler stadig om snefaldet i Madrid i begyndelsen af ​​januar 2009, hvor lufthavnen lukkede, biler kørte galt, og folk var strandet i deres hjem. Værre gik det i januar 2021, hvor snestormen Filomena lagde op til 60 centimeter sne over Den Iberiske Halvø, slog fem mennesker ihjel og satte såvel tog og busser som lufthavne ud af drift. 

Sydeuropæere er heller ikke vant til, at der er glat under fødderne på dem. Det gør dem forvirrede og utrygge. Langt mere slidstærke turde vi være heroppe, et stolt nordisk bondesamfund, hvor alene påklædningen, ikke føret, kan være et problem. Eller hvad?

Som denne vinter har illustreret, så er snefald nok til at sende Danmark om ikke i undtagelsestilstand så ud i en tilstand af gule vejrbjælker, vejkaos, bjerge af brun sne og akut nedfaldsfare. Snefaldet fredag den 6. februar førte til lukkede skoler, forsinkelser og aflysninger af bus- og flytrafik, ja, selv Superligaen måtte udskyde sig selv. Politiet frarådede unødig udkørsel i adskillige politikredse. Måtte man alligevel afsted, skulle man medbringe tæpper, skovl og andre hjælpemidler, forlød det. Trods det har køretøjer i hundredvis siddet fast i sneen. 

Der faldt ikke 60 centimeter sne som under stormen Filomena på Den Iberiske Halvø, men 25 centimeter på Sydsjælland, Lolland-Falster, Sydfyn og i Nordjylland. Fredag den 6. februar blev der målt 17 centimeter sne i København. Men siden har fortove, cykelstier og veje kun i begrænset omfang været farbare. 

Danskerne er tydeligvis trådt ind i en æra, hvor stoltheden ved et sneryddet fortov foran ejerboligen er svindende. Faldfare i forbindelse med istapper og skridende snemængder er også kun sporadisk adresseret, og nogle steder kun med improviserede løsninger såsom havestole eller andre forhindringer på fortovet.

Rød kommune, brun sne

Det virker, som om vi – helt på linje med sydeuropæerne – ikke var forberedte på, at vinteren kunne indtræffe. Kommunernes vintervejrsbudgetter er næsten opbrugt. I Københavns Kommune var der i weekenden kun fire millioner kroner tilbage af budgettet for snerydning. Måske er det derfor, der i skrivende stund overalt i kommunen ligger sne til gene for alle de trafikanter til fods og på to hjul, som kommunen ellers så gerne vil tilgodese. 

Den ansvarlige forvaltning i kommunen har pr. 1. januar i år indføjet et »klima« til sit navn og hedder nu Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Og det kunne netop være klimaet, der spøger i fejlbudgetteringen i landets kommuner. Vi har nemlig i årevis haft travlt med at aflyse vinteren. Det er kun seks år siden, at vi i denne avis bragte en »snekrolog« over den danske vinter. Den lød blandt andet således: »Hvad er Danmark uden sne? Endnu fladere end før, landet uden særkende. Vi kommer til at ligne et tågefolk, våde og grå, en slags flegmatiske belgiere.« 

Den snefri dommedag blev også indvarslet af den tyske klimaforsker Mojib Latif, der i april 2000 erklærede, at »vintre med stærk frost og megen sne, som vi så for tyve år siden, vil ikke længere forekomme på vores breddegrader«. Han tager ikke telefonen, når journalister denne vinter gerne vil have forudsigelsen perspektiveret i lyset af de hårde frostgrader. 

Men så er det godt, at andre gør det. Klimaprofessor og centerleder på SDU Sebastian Mernild tog telefonen fra sin skitur i Østrig. Han medgav, at der var en risiko for, at vi har over- eller misforstået klimabudskabet.

»De fleste har en bevidsthed om, at klimaet forandres, og mange har ved selvsyn konstateret, at klimaet har været markant anderledes gennem de seneste årtier end for seks-syv årtier siden,« siger han. 

Men måske ved vi ikke, at det stabilt kolde danske vejr også er en del af den globale opvarmning: »Når der sker en opvarmning i Arktis, så bliver de jetstrømme, der blæser fra vest mod øst i luften over området, forventeligt svækket.«

Det betyder, ifølge Sebastian Mernild, at de ikke bevæger sig så hurtigt, og det kan føre til et mere stabilt vejr end det meget afvekslende vejr, vi er vant til her i Danmark. 

»Et eksempel er denne vinter, et andet eksempel er sommeren 2018, hvor vi i månedsvis havde en varm og tør luft, der blev trukket op over Danmark,« siger han.

Det stabile vejr kommer vi forventeligt til at se mere af fremover, spår han. De snefri vintre er hermed aflyst. 

I øvrigt …

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er indstillet på at ville bløde op på forbuddet mod gamle brændeovne. I 2023 blev det muligt for kommunerne at indføre et forbud mod brændeovne, der er opført før 1. juni 2008, fordi de gamle brændeovne ofte forurener mere end de nye. Men visse brændeovne fra før 1. juni 2008 lever op til samme miljøkrav, som nyere brændeovne gør. Derfor skal kommunerne nu kunne give dispensation.