Menneskehandel. Danmarks indsats mod menneskehandel lever ikke op til minimumsstandarderne, viser ny rapport fra USA.
Danske dørmænd
Danmark forsømmer sit ansvar i kampen mod menneskehandel. Sådan lyder dommen fra det amerikanske udenrigsministerium, der i den omfattende »Trafficking in Persons Report«, den såkaldte TIP-rapport, årligt kategoriserer verdens lande ud fra deres indsats mod menneskehandel. Det er første gang, at Danmark degraderes fra sin plads blandt de højst rangerede. Dermed er vi ikke længere i selskab med lande som Norge, Finland og Australien. I år er Danmark i kategori med Etiopien, Den Dominikanske Republik og Ghana.
Den danske placering sender et ærgerligt signal til det internationale samfund, mener Anders Lisborg, ekspert i migration og bekæmpelse af menneskehandel.
Del: