Først og fremmest. Dansk landbrug har for længst tabt, men har stadig noget at vinde.
Dansk landbrug slår sig i tøjret
Den Grønne Trepart fra 2024 »eksisterer ikke længere«. Det erklærede formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, i Jyllands-Posten sent lørdag.
Det kommer måske bag på flere. For kan det virkelig passe? Den aftale Mette Frederiksen (S) stod i sin seneste åbningstale og kaldte »den stærkeste generationskontrakt, der er skrevet i mine snart 25 år her i Folketinget«? Den aftale, som fik daværende miljøminister Magnus Heunicke (S) til at lyde som en sydstatspræst, der lovpriser et kommende paradis, vi alle i glad flok bevæger os imod? Den aftale, der i Jeppe Bruus (S) fik tildelt sin helt egen minister?
Del:
