Danmark kan man roligt invadere

»Ny minister åbner for, at man må besørge i egen have under en krise,« lyder overskriften i Jyllands-Posten.

Godt, Danmark fik en ny beredskabsminister. Med en ny beredskabspolitik. Hvor det anerkendes, at i en krigslignende situation, hvor toilettet eller kloakken ligger i ruiner, kan Systemdanmark muligvis slække en anelse på reglerne. Alle holder formentlig vejret nu og læner sig op ad den håbefulde melding »åbner for«.

For som det er, må man slet ikke – undskyld udtrykket, men det er, hvad det handler om – skide i sin egen have. Tidligere beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) ledte et strengt regime. Eller det vil sige – opdager man så – at det gjorde daværende miljøminister Magnus Heunicke (S) åbenbart. Under hvem det at besørge i haven sorterede på daværende tidspunkt. Hvad der hørte under Schack, ved ingen, måske heller ikke Schack selv.

Beredskabsministeriet er sikkert fyldt med fortrolige oplysninger, fjenden – eller ministeren – ikke må få fingre i.

Men man forstår i hvert fald, at det at besørge i haven nu er tilbage i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, hvor den nye minister Lisbeth Bech-Nielsen (SF) altså er »åben« for en ny tilgang. 

Lad os for fuldstændighedens skyld gå til hovedkilden, der sidste år gravede følgende frem: »I sidste uge kunne Jyllands-Posten (JP) fortælle, at regeringen efter mindst 17 måneders arbejde var klar med anbefalinger til, hvordan borgerne skal gå på toilettet i en krisesituation, hvor eksempelvis russiske hybridangreb på el-, vand- eller spildevandsnettet betyder, at man ikke kan trække ud. Sagen var forbi forskellige styrelser og ministre, men blev forankret hos Miljøstyrelsen under miljøminister Magnus Heunicke. Hovedsagen i de nye anbefalinger er, at man skal klare sagen i en pose, som man lukker »forsvarligt« og sorterer som restaffald,« lød det i december i JP.

Alle husker sikkert, da kriseanbefalingerne til danskerne om at 'preppe' med mad til tre dage osv. kom. Det var i juni 2024. Men her kunne myndighederne endnu ikke give råd om toiletbesøg i en krisesituation. Det tog 527 dage yderligere. Hvilket er 117 dage mere, end det tog at opføre Empire State Building i New York, som JP har påpeget. Men så var meldingen også ufravigelig:

Man må ikke skide i egen have. Ikke engang under krig. Man skal i hvert fald spørge kommunen først.

Ifølge de generelle regler kræver det tilladelse fra kommunen at besørge i et hul i haven. Som husejer »må man ikke nedgrave latrin i haven uden kommunens tilladelse«, forklarede en kontorchef i Miljøstyrelsen til JP.

Det skal man imidlertid ikke sige to gange til 66-årige Jens Møller Thygesen fra landsbyen Vesløs i Thy. Han er, ifølge JP, seniorpensionist og deltidsejendomsmægler. Han skrev til Thisted Kommune under emnefeltet »skide i haven«: »I tilfælde af krise i samfundet vil jeg gerne ansøge om tilladelse til at skide i haven. Bare for at være på den sikre side.«

Det er det, man kalder rettidig omhu. Ikke alene har vi her en mand, der kan tage imod en fælles besked. »Tilladelse« kræves, modtaget, tak. Men Thygesen tænker tilsyneladende også, at bryder en krig ud, er det vel ikke sikkert, der er nogen hjemme henne på kommunen. Og hvad så? Hvordan skal man så få tilladelse? Skal man så gå og holde sig, indtil de kommer tilbage? Det kan vist kun gå for langsomt med at få den ansøgning afsted.

I Thisted Kommunes tekniske forvaltning sidder de imidlertid ikke på hænderne. Få timer efter at have sendt sin ansøgning, fik Thygesen svar. Et afslag. 

Jens Møller Thygesen må nu sætte sin lid til Danmarks nye beredskabsminister. Hende, der modsat kommunen er åben »for, at man må besørge i egen have under en krise«.

Her opdager man så, at Jyllands-Posten måske har taget munden for fuld i overskriften. Efter et ellers forbilledligt og formidabelt journalistisk arbejde med denne problematik. Til slut i den nævnte artikel viser det sig, at de første tre dage må danskerne klare sig med »kattegrus«, ifølge Lisbeth Bech-Nielsen. Hvorpå JP trænger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab helt op ad væggen med det superskarpe spørgsmål:

Er det, du siger, at efter tre døgn skal danskerne have lov til at besørge i haven?

»Jeg siger i hvert fald, at hvis vi står i et worst case scenario, så skal vi kigge på, at de normale regler på alle mulige områder gælder på en anden måde,« svarer ministeren.

Det lyder kompliceret. Alt synes i det hele taget meget svært i denne sag. Og hvad med russerne? Er det overhovedet klogt at tale så åbent om Danmarks beredskab? Hvad nu hvis russerne siger: »Dem kan vi roligt invadere, prøv lige at se, hvad de diskuterer«?

I øvrigt …

»Hen« og »hens« er nu optaget i Den Danske Ordbog.

»Nu synes vi, at tiden var kommet til, at de også skulle komme i ordbogen,« fortæller Lars Trap-Jensen, der er seniorredaktør ved Den Danske Ordbog til Berlingske.

»Hen« og »hens« dækker ifølge ordbogen over en person, man ikke kender kønnet på, eller en person, der foretrækker »at blive omtalt med et kønsneutralt pronomen.«

Dertil har »de«, »dem« og »deres« fået tilføjet nye betydninger, der viser, at de også kan bruges om en person.