Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Kære læser

Da mine børn var små, havde de en legekammerat, der efter skænderier altid sagde undskyld på en bestemt, modvillig måde. Allerede som fireårige var de klar over, at selvom hun sagde ordet, mente hun det ikke. Hun ville bare videre, hurtigt tilbage til legen uden at tabe ansigt.

En undskyldning er en beklagelse, men jo også en bøn om tilgivelse. Derfor virker den bedst, hvis den lyder som et oprigtigt spørgsmål: Kan I tilgive?

1. Mette Frederiksen og Løkke undskylder

Mette Frederiksen overraskede alle – positivt, tror jeg – ved fra Folketingets talerstol at sige: »Jeg har taget fejl.« Hun talte om sine tidligere angreb på danskernes lave arbejdsmoral, hvor hun »blev fanget ind i Instagram og fortællingerne om nogle få, der helt vælger arbejdslivet fra«, og »måske ramte jeg bolden skævt«. Og der kom mere selvkritik: »Jeg undervurderede modstanden mod vores forslag om at afskaffe store bededag.«

Samtidig afslog en lang række mennesker simpelthen udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens undskyldning for som statsminister i 2015 at give landmændene lov til at hælde mere kvælstof på markerne. Seks ud af seks miljøeksperter advarede Løkke, og de kan allesammen huske det.

Rasmus Jarlov, daværende landbrugsordfører for De Konservative, er også hård. »Jeg har svært ved at tro på oprigtigheden i, at det her kommer bag på Lars Løkke, fordi der nærmest ikke har været noget tiltag, som blev diskuteret så meget i detaljer, som landbrugspakken blev dengang. Og derfor var det også med fuldstændig åbne øjne, at den blev indgået efter ekstremt hårdt pres fra Venstre og især lige siden Lars Løkke selv,« siger han til Berlingske.

Heller ikke Stiig Markager, forsker i dansk vandmiljø og professor ved Aarhus Universitet, forstår, hvordan det kan overraske Lars Løkke, at landbrugspakken fik de konsekvenser, som han – næsten ti år senere – begræder. »Det centrale var jo, at man i det hele taget gav landbruget lov til at gøde mere. Det var dét, der var katastrofen. Og der var ikke en eneste, der sagde, at det ville være en god idé,« siger han.

I øvrigt fik Markager selv en forkølet undskyldning for at blive kaldt »en eller anden sindsforvirret professor i Aarhus« af viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed. Undskyldningen blev ikke leveret til Markager personligt, men ankom skriftligt til en avis.

Da Kofoed under klapsalver blev valgt som viceformand for den store landbrugsorganisation, sagde han ellers: »Det er med meget stor ydmyghed, at jeg kravler herop på talerstolen som en lille bondemand fra Østbornholm.«

Et godt råd: Lad andre afgøre graden af ydmyghed. Er der en ting, man ikke kan sige om sig selv, er det, at man er ydmyg. Det er hoven snak, og hovmodighed er det modsatte af ydmyghed.

2. Men Trump siger ALDRIG undskyld

En enig jury bestående af syv mænd og fem kvinder har dømt ekspræsident Trump skyldig i alle 34 anklager om grov fusk med regnskaberne. Så hvad nu? Vil vælgerne også dømme ham?

Langt størstedelen af vælgerskaren er i en eller anden grad udmærket klar over hans mange karaktertræk, skriver David Remnick i The New Yorker.

»Trump har været her længe. Han er aggressivt transparent, suverænt åben om sit raseri og sine fordomme. Han virker til at være blottet for skam.«

I stedet for at vise fortrydelse over tys-tys-pengene til pornoskuespillerinden Stormy Daniels, eller at have benægtet forholdet under ed, udnytter Trump retssagen til at forstærke sit martyrium som offer for Biden og den dybe stat.

Til sine tilhængere siger han, stadig ifølge David Remnick, at hans offerskab også er deres. »Jeg er jer. Min gengældelse vil blive jeres gengældelse.« Hans fortsatte retslige trængsler kan ifølge Politico »være det mest effektive redskab, han har«, for i årets første kvartal høstede Trump flere online donationer end nogensinde.

3. Besked til naturen: Vi fortryder 

Tiden er måske inde til at give naturen en kæmpe undskyldning, løsne grebet og lade den brede sig med dyr, planter og svampe. Mere, bedre og større natur i Danmark hedder en ny rapport fra Københavns Universitet.

I grove træk tager forskerne udgangspunkt i allerede eksisterende god natur og lader den derfra svulme kraftigt. I alt 239 egnede områder er udpeget, hvorfra vild, varieret og dynamisk natur vil brede sig over skovklædte og lysåbne habitater med søer, ådale, moser og kystområder. Skal der gives plads til alle 239 udvidelser, kræver der, at 11 procent landbrugsjord og 55 procent af de dyrkede skove omdannes til natur.

Selvfølgelig bliver det dyrt, men som Liberal Alliances naturordfører, Ole Birk Olesen, siger til Politiken: »Så uoverskueligt er det heller ikke.«

Han regner med eller håber på, at mange private jordejere og rige enkeltpersoner har lyst til at udlægge jord til natur, for eksempel i en fond.

Tak for denne gang, i næste uge tager min kollega Morten Beiter over. Han er altid god. 

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.