Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Kære læser

Også i dag taler hele landet om Den sorte svane og muldvarpen i TV 2s dokumentarserie, der som en moderne guillotine arbejder på højtryk. Hvem er den næste? Tjuk, tjuk, tjuk.
»Jeg gik rundt med ham som en hund, mand,« siger en rocker om sit offer. »Fik du ham så til at gø?« spørger hans advokat. Begge morer sig hjerteligt.

Jeg må indrømme skadefryd over alle de svindlere, der storpralende graver deres egen grav.
Allevegne er der dyr, i hvert fald som metaforer.

1. Minister med åndenød

Er miljøminister Magnus Heunicke i fare på grund af sin vage beskyttelse af havets og fjordenes fisk og planter? »Oppositionen fornemmer klart, at Magnus Heunicke for tiden er et af regeringens svagere dyr på savannen,« skriver Kristeligt Dagblad. Selv Konservative lugter blod, og ministeren farer ind og ud af samråd, først om Cheminova, så om landbrugets kvælergreb på fjordene.

I begge tilfælde presses naturen og den selverklærede »havets minister« af erhvervsinteresser, som vi i gamle dage i 1970erne for nemheds skyld bare kaldte profitmaksimering. Så vidt jeg husker, optrådte embedsmænd ikke på listen over skurke dengang, men det har åbenbart ændret sig.

I DRs lyddokumentar Et giftigt hensyn om Cheminovas giftige udledninger trænger journalisten Jesper Tynell ned i en djøfsk ringbindsunderverden, man heller ikke troede fandtes: Miljøministeriet. Dér har embedsmænd med åbne øjne og utallige krumspring blåstemplet ulovlig udledning af miljøskadelige stoffer i Vesterhavet, hvor grænseværdierne i forvejen er for høje. Bagefter forsøger ministeriet ifølge en række juridiske eksperter at skjule ulovlighederne. 

Dokumentaren får sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen til at overveje, om vi mon på dette stadie i historien har mistet ærefrygten for skaberværket omkring os. Hvad blev der af beundring og agtelse? 

2. Vrede bønder vinder valget

Mens danskerne ser ud til at have tabt tålmodigheden med kombinationen landbrug og fjorde, behandler andre EU-lande deres bønder nænsomt og frygtsomt. Franske politikere skulle lige vove at foreslå en CO₂-afgift som den, danske politikere er på vej med: Det ville udløse et ramaskrig, skriver Information. I Frankrig handler det snarere om, hvordan man kan give mere støtte til landmændene, der demonstrerer, brænder af og blokerer byer og grænser.

Den forskel er interessant – og ildevarslende for klima, natur og miljø. 

Ved dette EU-valg sætter landmænd dagsordenen, ikke klimaaktivister som i 2019. Deres demonstrationer er spredte og fåtallige i forhold til sidst, da millioner gik på gaden.

Hvor er de henne nu? Hvorfor reagerer de ikke på globale rekordtemperaturer?

Unge aktivister er først og fremmest optaget af Israels krig mod Hamas i Gaza. Og vælgere i alle aldre bekymrer sig mere om krig og økonomisk krise end klima ifølge EU-mediet Euractiv. De fleste protestbevægelser kommer i bølger, siger en række eksperter til mediet. Så der er også tale om tabt momentum og spænding. Dertil kommer, at covid sandsynligvis skubbede til en tidligere afslutning på den oprindelige cyklus.

Kim Le Quang, medstifter af »Rise for Climate«-bevægelsen i Bruxelles, siger: »Der er en følelsesmæssig side af sagen, og på et givent tidspunkt kan følelsen forsvinde, og folk rykker videre til noget andet.«

De europæiske bønders vrede protester virker. EU-toppen har hurtigt vedtaget at slække på de grønne krav, der har været til landbrugsstøtten. Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre stemte for. Det betyder, at landmænd ikke fremover er forpligtet til at braklægge fire procent af deres jord. Et krav, som ellers er det eneste grønne krav med en reel klimaeffekt, skriver DR.

3. En fabel om myg og kriminelle

Et lille, men p.t. ekstremt nærværende dyr: myg. Deres æg klækker kun, hvis de bliver oversvømmet, og det er de i den grad blevet gennem seks våde måneder. Indtil videre bliver man i Danmark ikke smittet med sygdomme via myg, men det kommer nok, siger epidemiologen René Bødker. Personligt vil han hellere have borreliose end vestnilfeber og centraleuropæisk hjernebetændelse, alle tre risici bragt videre af småkravl. Om formålet med myg siger René Bødker noget, man godt kunne forvandle til en metafor for rovdyrene i Den sorte svane:

»De tjener deres eget formål. Måske er jeg på dybt vand, når jeg siger det, men jeg tror ikke, der har været en større plan bag myggenes opståen. De har fundet ud af, at det er effektivt at suge blod for at finde protein og formere sig. De fleste dyr i verden er parasitter, så det gælder ikke kun myg.«

Vi er selv dyr, husk det.

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.