Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til endnu en universelt nervepirrende, men potentielt håbefuld dag, hvor de ukrainske og amerikanske udenrigsministre mødes i den saudiske by Jeddah, og Grønland går til valg. Begge begivenheder kan få voldsomme konsekvenser for befolkningerne – og verdensfreden.

Efter en underlig lang tavshed rykkede den grønlandske regeringsleder Múte B. Egede i sidste sekund ud med sproget og beskrev Trump som »meget utilregnelig på en måde, som gør, at folk bliver utrygge«. Trump er ikke glad for at blive kaldt »utilregnelig«, det er helt sikkert, men præsidenten skifter mening så ofte, at Mútes beskrivelse ikke er faktuel forkert. Det leder mig til den første af flere gode nyheder – for en gangs skyld.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Ukraine får (ret sikkert) amerikanske efterretninger igen

Den 4. marts satte USA en stopper for levering af våben og andet udstyr til Ukraine, og dagen efter fulgte en endnu værre beslutning: Heller ikke efterretninger ville det krigsramte land få, selvom det ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Steen Kjærgaard ikke koster USA »noget som helst« at dele deres livsvigtige efterretninger med Ukraine. »Det er ren sabotage fra USA,« sagde han.

På vanlig usikkerhedsfremmende vis sagde Trump i går, at USA er »tæt på« igen at åbne for de uundværlige oplysninger.

Foto: Kevin Lamarque, Scanpix
Foto: Kevin Lamarque, Scanpix

Pausen skabte væsentlige problemer for Ukraine, der før havde modtaget efterretninger til brug for angreb ind i Rusland. Ifølge nyhedsmediet Axios var det derfor, at præsident Zelenskyj besluttede at udtrykke fortrydelse over skænderiet med Trump i Det Hvide Hus og understrege sin vilje til at indgå i fredsforhandlinger. Det stoppede dog ikke Ukraine fra i nat at udføre, hvad de selv kalder »historiens største droneangreb« mod blandt andet Moskva og Moskva-regionen.

2. Et sygt jubilæum

For fem år siden sad jeg og så Mette Frederiksens chokerende pressemøde på en lille computerskærm i sommerhuset. »Da vi stod her i går, var 157 danskere smittet med corona. I dag har vi 514 smittede,« sagde statsministeren. »Coronavirus spreder sig ekstremt hurtigt. Italien er lukket ned. Hospitaler mangler respiratorer og personale. Jeg vil gerne understrege: Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie.«

Så lukkede hun landet, jeg lå vågen om natten, bange, og spekulerede over, hvordan det dog skulle gå.

Statsminister Mette Frederiksen og daværende sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke under pressetmødet den 10. marts 2020. Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen og daværende sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke under pressetmødet den 10. marts 2020. Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix Liselotte Sabroe

Danmark klarede coronapandemien »kanongodt«, konkluderer professor i epidemiologi Lone Simonsen og hendes kollega Viggo Andreasen, begge fra PandemiX Center ved Roskilde Universitet efter at have undersøgt effekten af de danske restriktioner og nedlukninger. Og det gik os bedre end svenskerne trods myten om det modsatte, siger de to forskere til Jyllands-Posten: Før vaccinerne kom, blev dobbelt så mange svenskere relativt set smittet: 20 procent. Og dobbelt så mange døde af covid-19. 

Hvis Danmark ikke havde indført restriktioner og ladet virus sprede sig, kunne op mod 20.000 være døde alene under den første bølge i foråret 2020. I de første to år døde 6.000 danskere, de 1.000 med og ikke på grund af corona. Uden den effektive vaccine ville tallet have været langt højere, siger Lone Simonsen.

3. Det gør ondt på Elon Musk

Elbilgiganten Tesla er i dyb krise, aktien faldt i går mere end 15 procent af flere grunde: Fordi markedet frygter, at Elon Musk bruger for meget af sin tid og opfindsomhed på at barbere den amerikanske offentlige sektor ned til golfgræshøjde. Fordi Trump (stik mod sine valgløfter) varsler recession. Og fordi europæiske og amerikanske købere er begyndt at boykotte bilen. Kursfaldet har skåret 199 milliarder kroner af Musks formue.

En bølge af hærværk mod bilerne, Tesla-forhandlere og ladestationer bølger gennem USA, efterhånden som Elon Musk veksler sin støtte til præsident Trump med konkret politisk indflydelse.

Var det noget med et alternativ? »Bilen alle taler om« ifølge Jyllands-Postens bilkyndige anmelder, der giver Skoda Elroq fem ud af seks stjerner. Bilen er europæisk, en af de billigste elbiler i Danmark, kompakt og effektiv. 

Foto: Kevin Lamarque, Scanpix
Foto: Kevin Lamarque, Scanpix

Og hvordan stiller samme antiamerikanisme kulturen?

Den herboende amerikanske filminstruktør Joshua Oppenheimer er aktuel med dommedagsmusicalen The End og forudser, at USA vil miste sin særstatus som kulturel supermagt. Snart vil amerikanske film og serier give os dårlig smag i munden, for intet land kan være et forbillede uden moral.

»Vi ser Squid Game fra Sydkorea. Vi lytter til K-pop. Men tænk, hvis Squid Game var produceret i Nordkorea – ville vi så stadig se serien? Sandsynligvis ikke, for det ville ikke føles rigtigt. Det samme kan ske med amerikansk underholdning.«

Medmindre selvfølgelig, at amerikanske filmfolk søger skjul i bakkerne bag Hollywood og danner en kulturel partisanbevægelse.

I hope so.

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard