Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Jeg tillod mig et øjebliks lettelse, da aftalen i Saudi-Arabien gik igennem, og USA igen lod våben og efterretninger strømme til dét Ukraine, præsident Trump ydmygede i Det Hvide Hus for kort tid siden. Og så den glædelige opfordring fra den amerikanske udenrigsminister efter mødet: Sig noget, Putin! For første gang blev aggressoren bedt om at forpligte sig.

Optimismen kom nærmest bragende som en ny og længe savnet følelse. Kunne der virkelig blive tale om fred efter en tre år lang, blodig krig med hundredtusinder af dræbte?

1. Ukraines momentum?

Efter en svimlende kovending hviler alles øjne på Rusland. Det diplomatiske momentum er pludselig hos Ukraine, selvom det er usikkert, hvor længe det vil vare, når den impulsive Donald Trump er involveret. I hvert fald er Kremls umiddelbare håb om at tvære Kyiv ud ved fronten slukket, skriver The Guardian. 

Weekendavisens Andrey Kazankov kalder den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio »en stor diplomat« og mener, at det denne gang er gået så godt, som ukrainerne overhovedet kunne håbe på. Forslaget om en 30 dage lang våbenhvile skal præsenteres for russerne, og siger Putin nej, risikerer han at mærke konsekvenserne af Trumps vrede på samme måde som Volodymyr Zelenskyj. For Putin kan det i værste fald betyde øget amerikansk våbenstøtte til Ukraine og nye sanktioner mod Ruslands i forvejen skrantende økonomi. »Alt tyder således på, at Putin kommer til at stå over for et vanskeligt valg, der nærmer sig en lose-lose-situation for den russiske diktator,« skriver Andrey Kazankov.

Helt modsat mener seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, både i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten, at Ukraine har lidt nederlag ved at acceptere USAs forslag til en våbenhvile. Splidsboel er gået fra at frygte krigen til at frygte konsekvenserne ved en fred, for ukrainerne har ikke fået noget af det, de håbede på, med i aftalen. Uden sikkerhedsgarantier eller andet til at hjælpe ukrainerne er aftalen ikke meget værd, mener han. Tværtimod kan den ende med at få negative konsekvenser. »Vi risikerer, at Rusland får lov til at slippe afsted med det her. Det vil lægge en skygge langt ud i fremtiden, hvor større stater kan slippe afsted med at tryne mindre stater uden konsekvenser,« siger Splidsboel.

Således humørmæssigt tempereret bevæger jeg mig videre ind i en dansk supermarkedskæde, der som alt og alle også påvirkes af Trump. Dog spisbart.

2. Trumps toldkrig bliver let at sluge – i supermarkedet

I Coop (SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen, 365discount) har kommerciel chef Jeff Salter gennemgået alle kædens amerikanske varer for at finde ud af, hvor ondt Trumps toldkrig kommer til at gøre på kunderne.

Svaret er: forbløffende lidt. »Der er så meget, vi kan gå og bekymre os om lige nu, men det her er ikke en af tingene,« siger han til Politiken. Coop har omkring 18.000 varer i sit faste sortiment, kun 130 fra USA. Det svarer til 0,3 procent af varenumrene og udgøres af vin (45 procent af salget), mandler (20 procent) og peanuts (10 procent). Stort set alle de andre ting, vi kender som amerikanske, er produceret i Europa og bliver derfor ikke pålagt told.

Og når jeg nu befinder mig i supermarkedet: Priserne er 22,8 procent højere end for tre år siden, da Rusland angreb Ukraine, og de bliver ved med at stige. Krig og usikkerhed bærer det meste af skylden, hvilket fører mig tilbage til Trump-der-var-han-igen.

3. Amerikanerne er historisk usikre

Hvor store er Trumps toldtariffer? Hvor mange amerikanere vil miste jobbet på grund af Elon Musks DOGE? Hvor længe vil det vare? Uden de informationer er det svært at se fremad, og en kapitalistisk økonomi, der ikke kan se frem i tiden, kan ikke fungere ordentligt.

»På den ene side ser det ud til, at erhvervslivet mener, at Trump er god for økonomien. Men de bryder sig ikke om denne ufattelige usikkerhed,« siger den britiske økonom Nick Bloom til The New Yorker.

Bloom underviser på Stanford og har over de sidste 30 år udviklet en model for måling af usikkerhed i samfundet, både som folkestemning og i politiske kredse. Hans usikkerhedsindeks er helt oppe at ringe nu, kun overgået af de første dage i covid-19-pandemien, da den amerikanske økonomi var lukket ned, men højere end efter 9/11 og finanskrisen i 2008. Og dét under en businesspræsident.

»I teorien kunne præsidenten lindre nogle af disse bekymringer ved at beslutte sig for en kurs og holde sig til den,« siger Nick Bloom, »men indtil videre ser han ud til hver dag at svælge i sin evne til at skabe kontrovers, generere usikkerhed om sine endelige mål og monopolisere den daglige nyhedsstrøm.« Uforudsigeligheden appellerer til nogle af hans tilhængere, men »der er kun så og så meget kaos og usikkerhed, som husstande, erhvervsliv og finansielle markeder kan tage, og siden den 20. januar har Trump skubbet dem til grænsen«.

Enig!

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard