Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Kære læser

Det meste af landet vågner til sol, klar blå himmel og resultatet af det nervepirrende polske præsidentvalg: Den (overvældende) konservative kandidat Karol Nawrocki vinder ultrasnævert med 50,89 procent af stemmerne. Hvad går vi glip af? Den lige så snævre taber, Warszawas progressive borgmester Rafal Trzaskowski, er pro-Europa, støtter en liberalisering af abortlovene og en åbning for partnerskaber for lgbt-par. Nawrocki, en historiker og tidligere amatørbokser, har afvist alle disse tanker og vil sandsynligvis nedlægge veto mod ethvert forsøg på at føre dem ud i livet. I det hele taget vil det blive svært for regeringen at gennemføre store reformer med en ideologisk nejsiger som præsident.

Nå, men DMI lover også støvregn senere på dagen, i hvert fald her i København, hvilket fører mig til den første af de historier, der har fanget min interesse. Eller rettere: skræk.

1. København frygtes tørlagt

Helt egoistisk og katastrofistisk er jeg blevet glad for at bo på første sal, for Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) rapporterer, at man i hovedstaden i 2040 vil mangle vand svarende til Odenses årlige forbrug, og »så vil der ikke være vand på de øverste etager i etageejendomme«, siger områdechef Anne Scherfig og varsler en række 1970er-agtige kampagner for kortere bade og vandingsforbud i haverne.

Hvordan er det kommet så vidt?

Den første forklaring er besnærende uskyldig: Befolkningen vokser i København. De næste er selvforskyldte og gør derfor ekstra nas: hyppigere tørkeperioder grundet klimaforandringer, forurening fra pesticider og PFAS gennem de seneste år og gamle utætte vandrør.

Enten er der for lidt vand i hanerne, eller også er der for meget i gaderne. Pest eller kolera? En rapport om stormflodssikring fra Sund & Bælt indeholder et uhyggeligt, animeret kort, der viser, hvordan København kan blive oversvømmet ved en ekstrem stormflod fra syd i år 2075. Igen stirrer jeg på min egen adresse, selvom jeg vil være død til den tid, men alligevel. At det meste af Amager, hele Christianshavn, Sydhavnen og store dele af indre by ligger under vand kommer i anden række. Vandet rammer ikke min opgang, og det sker ikke lige i dag.

2. Mere nysgerrigt nyt fra reservatet

Sprogligt er der kort fra reservoir (fra fransk réservoir, 'opbevare') til reservat (fra latin reservatum, 'beholde, beskytte'). Begge opbevarer store mængder af det samme, det dyrebare vand eller slanke mennesker med tykt hår. Netflix-serien Reservatet udløser stor vrede i de velhavende forstæder nordpå, men endnu større fascination hos folk udenfor. Berlingske er for eksempel ved at dø af nysgerrighed og bringer en venligsindet reportage fra Waterfront Fitness, som vidunderligt klart bekræfter en i, at fordomme ikke opstår af ingenting:

»Prisen her skræmmer mange mennesker væk, og det er nok meningen,« siger et medlem i saunaens kvælende hede.

»Der kommer mange kendte her. Folk fra tv. De sætter vel pris på, at der ikke er så mange mennesker. Og for at sige det, som det er: Der kommer nok ikke så mange murere her som i andre fitnesscentre.
Andre kilder – medarbejdere fra de omkringliggende storrumskontorer, der kun vil tale til baggrund – bekræfter pointen: »Man betaler ikke kun for de mennesker, man møder i Wellcome. Man betaler også for de mennesker, man ikke møder.«

Mountainhead, en ny HBO-film skabt af Successions instruktør, er et kammerspil om styrkeforholdet mellem fire techmilliardærer i et enormt hus i Utahs sneklædte bjerge. Og dette hus skulle netop ikke være omgivet af naboer/murere, men ligge for sig selv, højt oppe over alting og med uforstyrret udsigt. »Følelsen af plads, privatliv og stilhed giver sin egen slags luksus,« siger seriens locationscout til The New York Times.

3. Liberal Ubalance

Antropologen Dennis Nørmark forlader Liberal Alliance efter at have været medlem i 15 år og knalder med døren. Partiet er ikke længere liberalt, men et reservat af konservative sindelagskontrollanter, skriver han i Politiken. »Partiformand Alex Vanopslagh ønsker sig et Folketing, der skal sidde og botanisere i, hvilke holdninger eventuelle ansøgere har haft i fortiden, når tinget skal vurdere deres egnethed til at blive danske statsborgere. Men man kan ikke den ene dag besynge ytringsfriheden som en kerneværdi og så den næste dag straffe folk for at benytte sig af den.«

Nørmark kalder det rent føleri uden skelen til kølige liberale principper og ser også en konservativ understrøm af kærlighed til klassiske kønsroller i det nu kuldsejlede forslag om ikke at inkludere kvinder i værnepligten – et forslag, som LA kun kunne finde opbakning til hos »verden var bedre i gamle dage«-partiet Danmarksdemokraterne.

I sol og støvregn

Pernille Stensgaard