Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Vigtigst i nyhedsstrømmen er selvfølgelig den blærede ukrainske mission impossible mod to russiske broer, 40 russiske bombefly og den russiske selvfølelse. Og at NATO-landene samme dag beslutter at geare deres bidrag op til fem procent (3,5 procent til det råt militære, 1,5 procent til det forsvarsrelaterede). Det er, som om alting sker oven i hinanden, og at vi selv samtidig forvandler os med lynets hast. 

Ingen gør grin med Hjemmeværnet længere, og pludselig taler vi med akut opstået alvor om forsvarsvilje, køb-køb-køb, indkalder kvinder, tredobler værnepligten, bygger nye barakker og tilbagekøber gamle havneanlæg, så soldaterne sikres overfart, hvis Storebæltsforbindelsen ryger. Vi er blevet krigsparate eller forsøger i hvert fald at blive det, som min kollega Hans Mortensen skrev i sin urovækkende forsidehistorie i sidste uge.

1. Molslinjen bliver et bedre sted at være

Man hører aldrig rigtigt noget om stille og rolige Rødby-Puttgarden (her ser jeg bort fra Helle Helles roman af samme navn, den er 20 år gammel). Molslinjen derimod løber med alle overskrifter – både Dennis Knudsens bersærkergang og en humoristisk influencer, der fik en shitstorm efter sig, fordi hun havde kritiseret legeområdet uden at forelægge den alvorlige sag for rederiet.

Her kommer muligvis en glædelig nyhed: Molslinjen synger en ny melodi efter ti år med Kombardo-sangen, som Politikens Lars Dahlager har kaldt en »fortættet maggiterning af dum danskhed«. Ikke mere Jamaica Jamaica på den båd. Sangen er siden 2015 blevet afspillet mere end 80.000 gange, når en færge er ankommet til havnen i Aarhus eller på Odden.

Med håb om bedring går min dybe medfølelse til personalet.

2. Reservatets børn dumper ikke

Apropos Reservatet genkender jeg min gamle skole, Vangebo i Søllerød, som den skole, børnene i Netflix-serien frekventerer. En almindelig folkeskole, ja, men med ualmindelige forældre, og det er åbenbart, hvad børns skolegang handler om i sidste ende: forældrene. Deres lange uddannelser, entusiasme og af og til skræmmende ambitioner på børnenes vegne glider lige ned i karakterbogen og den direkte vej til gymnasiet. Eleverne ankommer helt oppe på lakridserne. De har så meget med hjemmefra, at deres fremtid i grove træk er sikret. 

Desværre kan skolen umuligt kopieres, medmindre man kloner forældrene.

»Der er kun 1 time og 40 minutter i bil fra rådhuset i Maribo til rådhuset i Allerød. Alligevel virker afstanden enorm,« skriver Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar. 

En ny analyse fra rådet viser, at næsten ingen børn fra Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk dumper i dansk og matematik, mens knap en tredjedel af afgangseleverne i Lolland Kommune gør det. En tredjedel kan altså ikke læse eller regne godt nok til at få 02 og bestå. Karakteren gives for »den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål«.

Politikerne har målrettet 500 millioner kroner til intensiv undervisning af de svageste elever. »Desværre fordeles pengene alt for lige – og dermed skævt – mellem kommunerne. Midlerne bør målrettes de hårdest ramte,« skriver Lars Andersen.

På Lolland er halvdelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster, og blandt for eksempel Rødby Skoles elever har omkring hver femte en aktiv socialsag hos kommunen. Han kalder sig selv og kollegaerne for »velfærdskrigere«. De kæmper for, at flere børn skal bestå folkeskolen.

3. Klimakrisen koster os allerede kassen

Vi er – globalt – truet af havstigninger, og Danmark ligger lavt, omgivet af hav, som »en Mariekiks i et glas vand« med forfatteren Peder Frederik Jensens udtryk. Vandet vælter også ned oppefra, så 2023 endte med at blive det absolut vådeste år nogensinde målt og 2024 det næstvådeste.

Men det dyreste ekstremvejr siden 2011 har intet med skybrud eller stormflod at gøre, tværtimod. Ifølge Jyllands-Posten kostede tørken i 2018, der især ramte mange landmænd, et samlet tab på otte milliarder kroner. 

Oven i kommer alle de private husejere, sommerhusejere, fritidsgartnere og andre, som også tabte penge, men aldrig fik deres tab dækket. På andenpladsen kommer skybruddet i København sommeren 2011, som løb op i cirka seks milliarder. På tredjepladsen de oversvømmelser og stormfloder, der ramte store dele af Danmark i 2023. Samlet løber regningen op i mindst tre milliarder kroner, og året endte med at blive det suverænt vådeste nogensinde målt i Danmark. Alt i alt har ekstreme vejrhændelser kostet samfundet et sted mellem 18 og 19 milliarder kroner på forbløffende kort tid.

Vi kan meget: tømme havene for fisk, lægge havbunden øde og få vejret og sæsonerne til at ændre sig. Og alligevel viser det sig, at havet stadig er større end os. Så stort, at det kan vokse os over hovedet.

I regn og blæst,

Pernille Stensgaard