Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Da jeg som gymnasieelev sidst i 1970erne klistrede et smilende »Atomkraft? Nej tak«-mærke på min plettede kernelædertaske, var jeg bare som de fleste andre. Lodret imod, ingen tvivl, det var let at sige nej.

Til gengæld anede ingen af os endnu, at vi var i gang med at ændre vejret. At vi kunne få storme til at rejse sig, heden til at bølge, sneen til at smelte. Dét ville have været en vanvittig tanke.

Nu svarer de fleste ja tak til atomkraft.

»Den skepsis, vi havde i 1980erne, og som også stadig fandtes for blot tre år siden, er efterhånden væk,« siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab, Københavns Universitet, til Altinget.

Halvdelen af befolkningen mener, at det bliver nødvendigt at indføre atomkraft i fremtiden, viser en Epinion-måling.

1. Hvorfor er sommeren ikke blevet varmere?

Engang for kort tid siden blev det betragtet som overfladisk og dumt at gå op i vejret. Herregud, verden brænder, og så står folk og banker på deres Georg Jensen-vejrstationer i parcelhuset. Men hvor var det en dejlig uskyldig, uvidende tilgang til vejret. Nu er det alvor.

Personligt savner jeg sne og frost mere end noget andet, så jeg har ikke tænkt over, at danske somre ikke er blevet varmere, siden jeg var barn. Hvor bliver den globale opvarmning af?

Siden 1874, da DMI begyndte at måle på landsplan, er vintertemperaturen steget med tre grader. I samme periode er sommertemperaturen kun steget med én grad, skriver Berlingske. 

Varmerekorden for juni er stadig 136 år gammel, det var juni 1889 med en middeltemperatur på 18,2 grader. Interessant er det, at ingen forskere har heldækkende svar på denne klimagåde.

Det kan være havet omkring Danmark, der køler os af. Det kan være al den nye regn, der falder, fordamper og skaber kølighed.

Det kan være langsomme jetstrømme, der blokerer for varme eller kulde.

»Det er et underbelyst spørgsmål, og vi trænger faktisk til i højere grad at få det analyseret,« siger professor og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet i København Jens Hesselbjerg Christensen til avisen.

2. Dagens Trump 

Og når vi nu taler om vejret: USA har i år gennemlevet en ubrudt kæde af dødelige og dyre vejrkatastrofer, blandt andet de californiske skovbrande, en række tornadoer og kraftige haglbyger. Søndag begyndte ​​orkansæsonen i Atlanterhavet.

Nok at se til for National Weather Service (NWS), hvor Trump har fyret 600 ansatte. De meteorologer, der stadig er ansat, bliver bedt om at flytte sig rundt i landet på kortvarige ophold for at udfylde huller, hvor nedskæringerne har haft den dybeste virkning, og advarslerne lydt højest. NWS har netop fået dispensation til at ansætte »et målrettet antal« på 126 for at »stabilisere« afdelingen. 

Til gengæld skal der mere til for at stabilisere og berolige den globale handel, når Trumps 50 procents straftold på stål og aluminium træder i kraft i dag. Mens stålarbejderne i Pittsburgh jubler, hader resten af verden præsidentens økonomiske nationalisme.

Straftolden vil ramme danske virksomheder urimeligt hårdt, siger Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri til DR.

Til gengæld vågnede englænderne her til morgen til nyheden om, at straftolden ikke gælder deres land. Og således fortsætter den for verdenshandlen så giftige usikkerhed.

3. Kom bare med de våben

Lige så sikkert som danskerne sagde nej tak til atomkraft for kort tid siden, sagde de også nej til at lade pensionsselskaberne investere vores tilsammen svimlende 4.000 milliarder kroner i beskidt forretning som tobak og olie og våben.

Nu er våben strøget af offentlighedens sorte liste.

Aktier i militært udstyr – våben, droner, overvågningssystemer, krudt og kugler – stryger i vejret, og danske pensionskasser stryger med ind på det før så forbudte område, skriver Mandag Morgen i en analyse.

For bare fem år siden blev pensionsselskaberne voldsomt kritiseret, da det kom frem, at de havde investeringer i forsvarsvirksomheder for knap tre milliarder tilsammen. Nu er de oppe på mindst det dobbelte, vil have mere og ser det som deres samfundsansvar at understøtte europæisk forsvar. Ukrainekrigen og Trumps nølende omgang med NATOs musketered står selvfølgelig bag.

Pludselig gled våbenproduktion af offentlighedens sorte liste, dog ikke pædagogernes, for »selv om det kan være lukrativt, vil pædagoger ikke på den ene side bruge deres liv på at udvikle børn og på den anden side leve af noget, der slår børn ihjel«, siger direktør Sune Schackenfeldt.

Omvendt har landets største pensionskasse, PFA, investeret i forsvarsaktier, som har givet et afkast på 354 procent, hvorimod aktiemarkedet som et hele er steget med 45 procent siden begyndelsen af 2022.

I morgen er det grundlovsdag, og derfor holder nyhedsbrevet fri. Men vi ses i indbakken igen fredag.

I regn og lidt sol ind imellem,

Pernille Stensgaard