Tirsdag. Demokratiet dør i mørke, farvel til de store medier, og Kamala Harris' håb. Her er …
Dagen ifølge Mads Staghøj
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
Kære læser
Der er valg i USA om en uge. Meningsmålingerne viser dødt løb. Kandidaterne dyster reelt om en meget lille del af vælgerkorpset, og når de to lejre forsøger at nå ud til vælgerne, tyr de til helt andre metoder end under tidligere valg. Brugen af influencers, podcasts, sociale medier og et væld af utraditionelle kommunikationsveje har revolutioneret den moderne valgkamp. Med andre ord: De gamle mediers indflydelse svinder ind. Hvad betyder det?
Mere om det senere. Først til en principiel fejde, som er brudt ud på en af de gamle og mest traditionsrige avisbastioner. Nyhedsbrevet begynder i dag hos The Washington Post.

1. Demokratiet dør i mørke
Fredag annoncerede The Washington Post, at avisen ikke vil anbefale sine læsere at stemme på en bestemt præsidentkandidat, hvilket der ellers har været tradition for. Beslutningen er ifølge The Washington Posts egne journalister truffet af Jeff Bezos, verdens for tiden tredjerigeste person, som købte avisen i 2013. Det skriver CNN, der også beretter, at avisens lederkollegium ellers havde forfattet deres støtteerklæring til Kamala Harris.
Nu svirrer spekulationerne om, hvad der ligger bag beslutningen. Handler det om, at Bezos, som via en af sine andre virksomheder har indgået en milliardkontrakt med den amerikanske stat, er bange for at blive straffet, hvis Donald Trump ender i Det Hvide Hus efter valget?

Sikkert er det, at beslutningen ikke huer alle læsere: Flere end 200.000 havde således opsagt deres abonnement midt på dagen mandag ifølge NPR – det svarer til otte procent af avisens læsergrundlag.
The Washington Posts forhenværende chefredaktør Marty Baron skåner heller ikke Bezos. På X kalder han beslutningen et udtryk for »fejhed«, som ifølge ham vil føre til flere repressalier fra Trump.
Mandag forsvarede hovedpersonen beslutningen i et indlæg i egen avis: Den hviler udelukkende på et ønske om, at avisen skal øge sin politiske uafhængighed, og skyldes ikke egne forretningsinteresser, skriver han. Vi må satse på, at Jeff Bezos lægger sine bevæggrunde ærligt frem i lyset – milliardæren har selv udvist begejstring for avisens flotte motto: Democracy Dies in Darkness.
2. Nye medier
»De store mediers æra er ovre« lyder overskriften i en interessant analyse hos mediet Axios. 2024-valget viser os, at en helt ny medievirkelighed er opstået. Det er ikke længere avisernes forsider eller aftennyhedernes prime time-udsendelser på de store tv-stationer, som i højeste grad former amerikanernes samtaler. Frem træder i stedet en stærkt »fragmenteret virkelighed«, som ikke blot er udslagsgivende for, hvordan amerikanerne ser på præsidentvalget, men for »hvordan Amerika lærer om forretning, produkter, teknologi, kultur og samfund«.
Grundideen er, at der ikke længere findes én offentlig samtale. Heller ikke to – en republikansk og en demokratisk. Der findes et væld af mindre bobler, hvori forskellige værdier, jargoner og kulturelle referencer gælder. Udviklingen drives især af sociale medier, podcasts og influencers. Det var derfor, Donald Trump forleden brugte tre timer hos podcastværten Joe Rogan, som er kendt for at appellere til unge mænd. I samme tråd medvirkede Harris for nylig i en bestemt basketball-podcast for at nå ud til sorte, unge mænd.
3. Team Harris
Mens Donald Trump over weekenden løb med megen opmærksomhed – og i fleres øjne begyndte at lyde som vinderen af valget – spreder en stille optimisme sig i Kamala Harris’ kampagne. Harris og flere af hendes rådgivere føler sig i stigende grad overbeviste om, at løsningen er at fremstille hendes modstander som autoritær og endda ligefrem fascist, skriver The New York Times. Dertil satser kampagnen på, at hun vil få stor opbakning fra kvinder, når det kommer til abortspørgsmålet, og derved sikre de sidste marginaler, der skal til for at vinde.

Men intet er sikkert. I samme artikel giver avisen et fascinerende indblik i valgkampens hæsblæsende sidste dage: Nervøsiteten stiger i begge lejre. Valgkampen er den tætteste i mands minde, og ifølge Dan Pfeiffer, som er tidligere rådgiver for Barack Obama, kan alt fra vejret i et bestemt stemmedistrikt til de generelle vibes i de sidste dage afgøre det hele. Tag selv et kig på meningsmålingerne her.
Det var alt fra mig i dag. Skriv gerne på msta@weekendavisen.dk med input. Vi ses i morgen!
Med venlig hilsen
Mads Staghøj
Del: