Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Ifølge Cambridge University Press’ ordbog over det engelske sprog beskriver trolling »handlingen at give en fornærmende besked på internettet med henblik på at irritere nogen«.

Donald Trump arbejder med en mere konkret definition: at pløje rundt i en MAGA-skraldebil under et døgn efter præsident Biden blev beskyldt for at kalde Trump-tilhængere for »skrald«:

Bidens fortalelser er en af de tre historier om det nervepirrende amerikanske valg, som optager mig i dag. Men vi begynder med en debat i Politiken.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Sandheden om Amerika

At blive udnævnt som USA-korrespondent har over årtierne indgydt mangt en dansk reporter en bemærkelsesværdig følelse af alvorsfuld selvvigtighed. For os andre er der ikke andet at gøre end at lytte andægtigt til de udsendtes beretninger fra Amerika, mens vi håber på en dag selv at få æren af at udlægge sandheden om det forjættede land for den danske nation.

Arkivfoto: Giorgio Viera, Scanpix
Arkivfoto: Giorgio Viera, Scanpix Giorgio Viera/AFP/Ritzau Scanpix

I Politikens spalter udspiller der sig imidlertid en væsentlig debat mellem to forhenværende USA-korrespondenter – Matias Seidelin (udsendt for Jyllands-Posten 2021-2024) og Jakob Nielsen (Politikens udsendte 2011-2014). Seidelin, som er aktuel med en bog om sin tid i USA, åbnede tidligere på måneden debatten med en opsang til danske medier, som ifølge ham ikke fortæller »den rigtige historie om USA«. I alt for ringe grad fokuserer journalister på det, som sker »på landet i USA«. Med landet mener Seidelin blandt andet Rustbæltet, hvor man ifølge ham finder nøglen til Trumps succes: Medierne har groft sagt ikke været gode nok til at beskrive splittelsen mellem den fattige landbefolkning og eliten i storbyernes »reservater«, lyder det. Seidelins analyse falder Jakob Nielsen for brystet. Mandag skrev han i et svar i Politiken:

»I sit forsøg på at forstå fænomenet Donald Trump kommer Matias Seidelin imidlertid til at overtage Trump-lejrens letkøbte og falske analyse om en privilegeret elite på den amerikanske østkyst, der har mistet enhver føling med de såkaldte almindelige amerikanere.«

Seidelin mener imidlertid, at Jakob Nielsen bør læse hans bog igen »for at forstå det USA, som vi begge to elsker så højt«, som han skrev i et modsvar i går.

2. Biden-problemet 

Ingen kan fortænke Kamala Harris i at være småirriteret på sin chef, præsident Biden, efter han tirsdag blev beskyldt for at kalde Trump-tilhængere for »skrald«. Timingen for præsidentens svært afkodelige udtalelser er helt igennem jammerlig, forstår man på en veloplagt og skarp analyse af Harris’ »Biden-problem« i The Washington Post: Bidens fortalelser skete i et videoopkald fra Det Hvide Hus, blot øjeblikke inden Kamala Harris holdt sin store tale, hvor hun fremturede med et budskab, som netop gik på, at hun vil være en præsident, som aldrig dæmoniserer sine fjender. En præsident for alle amerikanere. En forener, som medbringer en to-do-liste på første arbejdsdag i Det Hvide Hus – ikke en fjendeliste. Men lød Joe Bidens udtalelser ikke netop som noget, Trump kunne have sagt, spørger avisen.

Foto: Nathan Howard, Scanpix
Foto: Nathan Howard, Scanpix Nathan Howard/Reuters/Ritzau Scanpix

Harris’ »Biden-problem« begrænser sig ikke til tirsdagens begivenheder. De var en påmindelse om, hvorfor præsidenten ikke spiller en større rolle i hendes valgkampagne. Læs analysen her. 

3. Udenlandsk indblanding

Over de seneste måneder er en flodbølge af misinformation skyllet ind over den amerikanske valgkamp fra begge sider af det politiske spektrum. Konspirationsteorier, løgne og andre usandheder svirrer konstant på sociale medier – især på Elon Musks sociale medie X. Og måske er amerikanernes eget tvivlsomme forhold til sandheden årsagen til, at vi ikke har brugt meget tid på at tale om forsøg fra udlandet på at afspore den demokratiske samtale.

Det burde vi ellers: The Associated Press udlægger i en artikel truslerne mod valghandlingen fra ondsindede udenlandske aktører. Foruden forsøg på at hacke folk i toppen af begge valgkampagner rapporteres der om sindrige forsøg på at sprede usandheder og så splittelse i befolkningen.
Ikke overraskende sidder Rusland også i denne ombæring forrest i bussen. Et par rækker længere tilbage sidder Iran og Kina. Landene forfølger forskellige mål. Læs artiklen her.

Det var alt fra mig i dag. Skriv gerne på msta@weekendavisen.dk med input. I morgen er jeg tilbage med ugens sidste nyhedsbrev. Vi ses!

Med venlig hilsen
Mads Staghøj