Kære læser

Da jeg forleden så biografaktuelle The Apprentice, som beskriver unge Donald Trumps vilde formative år i New York City, fik jeg lyst til at læse The Art of the Deal – bogen, der lancerede Trump som skødesløs forretningsmand og en slags yuppiernes yuppie. I denne uges papiravis, som netop er landet, kommer Sarah von Essen mig i forkøbet:

»Det er altid interessant at læse præsidentkandidaters bøger, for hvem er de, eller hvem siger de, de er?« spørger von Essen i sin veloplagte artikel i bogsektionen. Læs også Martin Krasniks leder om De ufries land. Og Markus Bernsens reportage fra Pennsylvanias gamle rustbælte, hvor det hele kan blive afgjort. Selv skriver jeg i kultursektionen om konspirationsteorier, som spiller en stadig større rolle i USA – og i øvrigt også herhjemme. 

Nu er der kun fire dage, til det går løs. Om Europas toppolitikere læser The Art of the Deal for at forberede sig på at sidde ved forhandlingsbordet over for Trump i fremtiden, vides ikke. Men visse forberedelser gør de sig. Det er den første af de tre historier om valget USA, som optager mig i dag.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Europas hemmelige forberedelser

I en velresearchet artikel giver Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, indblik i EUs forberedelser på de scenarier, der risikerer at følge en Trump-sejr. Vinder Harris, vil det også skabe forandringer: Taber hun, kan der blive tale om seriøse rystelser:

»Den seneste tid er det blevet til næsten daglige møder om planer for, hvordan EU skal forsvare sig diplomatisk, politisk og økonomisk mod, hvad der i givet fald ventes at blive en endnu mere aggressiv Trump-administration nummer to,« skriver Lauritzen. Forsvare sig? Ja, intet mindre. Og til Lauritzen advarer den tidligere rådgiver for det amerikanske udenrigsministerium Jeremy Shapiro om, at Europas forberedelse halter: »Jeg tror desværre, at mange europæiske regeringer endnu en gang er i færd med massivt at undervurdere, hvad Donald Trump kan finde på, og hvad det kan få af konsekvenser for Europas sikkerhed og økonomi. De holder en hel masse møder, men de tror ikke rigtig på det.«

Viktor Orban på besøg hos Donald Trump i Mar-a-Lago i juli 2024. Foto: Zoltan Fischer, Scanpix
Viktor Orban på besøg hos Donald Trump i Mar-a-Lago i juli 2024. Foto: Zoltan Fischer, Scanpix Zoltan Fischer HANDOUT

Europas ledere drager i næste uge til Ungarns hovedstad, Budapest, for at drøfte udfaldet af valget. Budapest er et interessant mødested, bemærker Lauritzen: Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er Trump-støtte.

2. Trumps »voldelige« udtalelser

Det amerikanske valg er de politiske analytikeres nørdede fest. Selv kan jeg godt køre sur i flodbølgen af vidtløftige analyser og minutiøse gennemtrawlinger af meningsmålinger; i længden er der noget trættende i at få at vide af andre, hvad man skal tænke. Derfor kan der være noget frigørende i selv at danne sig indtryk – for eksempel ved at bruge timer på at høre Trumps monologer hos podcastværten Joe Rogan. Eller ved at gennemgå en simpel tidslinje. Som denne fra The Atlantic, hvor mediet i kronologisk rækkefølge opstiller citater, som udgør »En kort historie om Trumps voldelige bemærkninger«.

Donald Trump taler før stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Arkivfoto: Mandel Ngan, Scanpix
Donald Trump taler før stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Arkivfoto: Mandel Ngan, Scanpix

Tre eksempler: 

»I would bring back waterboarding. And I’d bring back a hell of a lot worse than waterboarding.« (6. februar 2016)

»Can’t you just shoot them? Just shoot them in the legs or something?« (Juni 2020. Trump har selv benægtet at have udtalt dette, skriver The Atlantic)

»Get smart Republicans. FIGHT!« (6. januar 2021 – dagen for stormen på Kongressen)

3. Hollywood-effekten

Over de sidste måneder har vi igen og igen talt om præsidentkandidaternes bestræbelser på at sikre sig støtte fra amerikanske kendisser. Meget er således sagt om Kamala Harris' »brat-summer« – og om Taylor Swifts klare tilkendegivelse af støtte til Harris. Et mindre hav af skuespillere og popstjerner har stillet sig bag den demokratiske kandidat, og der hersker ingen tvivl om, at Hollywood og Co. i overvældende grad hepper på Harris.

Beyonce og Kamala Harris til et rally i Houston, Texas. Foto: Marco Bello, Scanpix
Beyonce og Kamala Harris til et rally i Houston, Texas. Foto: Marco Bello, Scanpix

Men hvad betyder det egentlig for valget? Kan det rykke noget? Jeg har gravet denne artikel frem fra The New Yorker’s nyere arkiver, hvor skribenten, Tyler Foggat, søger svar på netop de spørgsmål. God fornøjelse! 

Det var alt fra mig i denne omgang. Mon ikke præsidentvalget også kommer til at fylde en del i næste uge, når min kollega Cecilie Cronwald bestyrer nyhedsbrevet. Tak for at læse med – og god weekend!

Venlig hilsen
Mads Staghøj