Dagen ifølge Mads Staghøj

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Da jeg overtog nyhedsbrevet i mandags, svor jeg stille for mig selv, at jeg ville skrive om andet end Donald Trump.

Men Trump gør det virkelig ikke nemt. For som han sagde i nat dansk tid i sin første – og rekordlange – tale til Kongressen siden indsættelsen den 20. januar, er han »først lige begyndt«.

Dagen derpå kunne jeg dissekere talen og granske angrebene mod wokeisme, hans ros til Elon Musk, hans barnlige higen efter anerkendelse fra Demokraterne eller hans usvækkede interesse for Grønland, men i stedet vil jeg begynde med et overset og virkelig uhyggeligt tweet.

Det kommer fra Kinas kommunistpartis udsendte i Washington, som i går reagerede på Trumps beslutning om at øge tolden på kinesiske varer:

»Hvis krig er det, USA ønsker, om det er en toldkrig, en handelskrig eller hvilken som helst form for krig, er vi klar til at kæmpe til den bitre ende.«

Trumps handelskrig på tre fronter er den første af tre historier, som optager mig i dag.

1. Hardcore handelskrig

Et minut efter midnat natten til i går var det en realitet: Trump fører nu hardcore toldkrig mod sine tre største handelspartnere.

Varer fra Mexico og Canada pålægges 25 procent told, mens tolden på kinesiske varer hæves fra 10 til 20 procent.

Kinesernes modsvar kom prompte: Fra næste uge indfører supermagten 15 procent told på en myriade af landbrugsvarer fra USA og gør det sværere for flere amerikanske virksomheder at handle i Kina. Canadierne slår tilbage med en told på amerikanske varer, som over de næste uger vil løbe op i en værdi af 155 milliarder dollar. Mexicanernes respons ventes søndag.

Trump forestiller sig, at toldkrigen på sigt vil booste USAs økonomi og skabe flere job. Han anser det også for at være en retfærdig straf til Mexico, Canada og Kina, som han giver skylden for illegal indvandring og indsmugling af stoffer.

Under en nyhedskonference kaldte Canadas premierminister, Justin Trudeau, Trumps beslutning for »dum«.

Sikkert er det, at det nu igen ser ud til at blive dyrere at leve i Amerika, hvilket Trump ellers lovede at sætte en stopper for under valgkampen. Det gælder alt fra asparges over tomater til biler og råolie, som The Economist bemærker i en kras analyse, hvor de kalder toldkrigen for den mest »farlige« og »ekstreme« form for protektionisme udført af en amerikansk præsident i næsten 100 år.

Det er hårde tider for frihandel – og den gamle verdensorden i øvrigt. Spørg bare i Europa.

2. Zelenskyj må stå fast

Fra talerstolen i Kongressen adresserede Trump også situationen i Ukraine ved at læse op fra et brev fra Zelenskyj, som nu udviser fornyet samarbejdsvilje efter sammenstødet mellem de to statsledere i fredags. Ifølge Trump skal Zelenskyj også have sagt, at Ukraine er villig til at underskrive en aftale med amerikanerne om mineralerne i landets undergrund.

Men Zelenskyj gør ingenlunde ukrainerne nogen tjeneste ved at nærme sig Trump, skriver Paul Taylor i en opsigtsvækkende kronik i The Guardian. Her anlægger kronikøren en stærkt antiamerikansk linje og tillader sig at forestille sig noget, mange nok skal anstrenge sig for at fremmane for det indre blik i disse tider: en fremtid med et stærkt og forenet Europa som bolværk mod Rusland.

Taylor mener, at Trump reelt allerede har smidt Ukraine under bussen, og derfor bør den ukrainske præsident gemme mineralrigdommene i undergrunden til sine europæiske frænder, sætte alt ind for at sikre sig deres militære støtte og bane vejen for Ukraines optagelse i EU.

Fortsætter Zelenskyj sin underkastelse, ender han som den martyr, han i stigende grad ligner: »Men Zelenskyj og Ukraine kan stadig komme ud af denne krig som succesrige forsvarere af deres egen og Europas frihed, forudsat at de europæiske lande nu støtter ham fuldt ud,« lyder det. 

3. J.D. Vance #3 – Det Nye Højre

I gårsdagens afsnit af føljetonen om J.D. Vance fortalte jeg om vicepræsidentens forbindelser til Silicon Valley, hvor han selv har gjort karriere, efter at Peter Thiel, techmilliardæren, libertarianeren og Trump-støtten, tog ham under sin vinge.

Men det betyder ikke, at Vance som sådan er techbegejstret: Derimod mener vicepræsidenten, at de store techfirmaer – Big Tech – har været med til at frembringe den elite, han kalder »regimet« – et slags globalt orienteret aristokrati, der ifølge Vance har styret Amerika uden blik for almindelige menneskers trængsler.

Det kan man læse i en magasinartikel fra Vanity Fair bragt i 2022, hvor den vidunderlige skribent James Pogue – som er vokset op nær J.D. Vance i Ohio – portrætterer det, han kalder Det Nye Højre: en svært aflæselig politisk strømning, som Vance tilhører, og som er drevet af en grotesk blanding af hypermoderne internetkultur, konservatisme, postsocialisme, spiddende ironi, poesi og visse nik til hvid nationalisme og unabomberen Ted Kaczynskis teknologikritiske verdenssyn, som vinder frem på den amerikanske højrefløj i de her år. Reportagen er et vildt ridt ind i et hjørne af MAGA-bevægelsen, de færreste kender. 

Ud af dette ideologiske syrebad træder altså J.D. Vance, en internetvant millennial-vicepræsident, som åbenbart er venner med den okkulte eksprogrammør og digter Curtis Yarvin, der har et betragteligt følge på den ekstreme højrefløj, holder af at skrive om racebaserede IQ-forskelle og i mere dunkle hjørner af internettet tilbedes som »Vores Profet« eller bare »Lord Yarvin«.

J.D. Vance er virkelig fuld af overraskelser. 

Det var alt fra mig i dag. Vi ses i morgen!

Det bedste,
Mads Staghøj