Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Da jeg forleden interviewede den tyske filosof Peter Sloterdijk, sagde han om europæernes manglende handlekraft i en verden med stadig flere trusler: »Selv hvis Europa helst ville sove videre, så ringer vækkeuret nu.« Og dette ur ringer stadig i morgen, hvor EUs chefer og 27 statsledere mødes til et helt afgørende topmøde i Bruxelles. 

Her skal de tage beslutninger om støtte til Ukraine, styrkelse af Europas fælles forsvar og sikkerhed samt EUs rolle i Mellemøsten efter Donald Trumps fredsplan. Derudover skal de drøfte presserende emner som EUs konkurrenceevne, grøn og digital omstilling samt migrationspolitik.

1. Merz, Macron og Meloni kræver ny kurs

Dagen før EU-topmødet i Bruxelles opfordrer 19 europæiske stats- og regeringschefer også til omfattende tiltag for at reducere bureaukratiet. For at styrke Europas konkurrenceevne bør EU-regler gennemgås og om nødvendigt afskaffes. Kun sådan kan kontinentets frihed, sikkerhed og velstand bevares, lyder det i et brev til formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

»Vi ønsker at bevare EU for det, det står for – frihed, sikkerhed og velstand. For at gøre det må vi ændre dens kurs. Ikke bare lidt, men betydeligt,« står der ifølge Reuters i brevet, som blev sendt på forkant af topmødet torsdag og fredag.

Blandt underskriverne er kansler Merz, Italiens Meloni og Frankrigs Macron. De kræver konkret, at mellemstore virksomheder fritages for rapporteringskrav. EU-Kommissionen bør desuden fremskynde godkendelsesprocedurer for nye fabrikker og energinet og lette kravene og papirarbejdet ved virksomhedsfusioner. 

Samtidig går EU-Parlamentet til kamp mod det grønne bureaukrati. Helt konkret vil højreflertallet onsdag løfte grænsen for, hvor stor en virksomhed skal være, før den skal lave miljøindberetninger til myndighederne, og det glæder EU-parlamentsmedlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance, der forklarer til DR: 

»Endelig bliver der sat handling bag valgløfterne om mindre bureaukrati. LA og vores kolleger på højrefløjen havde gerne set, at reglerne blev fjernet helt, så ingen virksomheder længere skulle belemres med bureaukratisk papirnusseri.« 

2. Chipkrise rammer bilfabrikker

Samtidig er samlebåndene ved at blive standset i den europæiske bilindustri, blandt andet hos Tysklands største bilfabrik, Volkswagen i Wolfsburg. Volkswagen har varslet hjemsendelser, fordi der mangler vigtige chip til bilernes styreenheder.

Volkswagen er sandsynligvis ikke den eneste koncern, der må tage sådanne skridt. En ny chipkrise skyller nemlig hen over hele den europæiske bilindustri, vurderer Frankfurter Allgemeine Zeitung. 

Avisen forklarer baggrunden, nemlig at der er opstået leveringsproblemer hos den hollandske chipproducent Nexperia, efter at den hollandske regering har overtaget kontrollen over virksomheden, som ellers er ejet af det kinesiske selskab Wingtech.

Det er et skridt, som hollænderne tog under pres fra Trump-regeringen i USA. Det betyder, at Nexperia ikke kan overføre aktiver eller ansætte ledere uden den hollandske regerings godkendelse.

Det har fået Kina til at standse leveringen af materiale til Nexperias chipprodukter. Derfor har Nexperia meddelt bilproducenter og underleverandører, at man ikke længere kan garantere levering af de vigtige chip, og det er så ved at skabe en regulær chipkrise i Europa, fordi Nexperia sidder på meget store dele af markedet.

»Tiden er ekstremt knap, og i dette konkrete tilfælde har Europa brug for en løsning – hellere i dag end i morgen – før samlebåndene går i stå,« siger Olaf Lies, der er ministerpræsident i Niedersachsen, hvor Wolfsburg ligger, og som sidder i Volkswagens bestyrelse.

3. Og i al stilhed vinder Tyrkiet

Donald Trump havde ikke brug for Europas hjælp til at lave en fredsplan i Mellemøsten, men den har givet europæerne noget at tænke over. Ifølge den kendte tyske politolog Herfried Münkler har den dæmpet spændingerne i Mellemøsten en smule, men under overfladen gennemgår regionen en omfattende omformning, som Münkler analyserer i et essay i Die Zeit.

Han fremhæver, at Tyrkiet udvider sin indflydelsessfære mod syd, bevæger sig væk fra Europa og fremstår som Mellemøstens nye stormagt, næsten som en tilbagevenden til den osmanniske tidsalder.

Iran og Rusland står derimod som tabere. Rusland mistede indflydelse i Mellemøsten, da Assad blev væltet i Syrien, og spillede ingen rolle ved våbenhvilen mellem Israel og Hamas. Iran har mistet sine vigtigste regionale allierede – Syrien fører nu en mere selvstændig kurs, Hizbollah er svækket, Hamas hårdt ramt, og houthierne i Yemen overvurderede deres styrke, og Teheran står dermed isoleret.

Israel kan ifølge Münkler heller ikke kaldes en vinder. Militært har landet sejret, men krigen i Gaza har kostet politisk, da de fleste europæiske lande har distanceret sig, og Israel opfattes negativt i store dele af det globale syd. Kun USA står tilbage som partner, men afhængigheden af Trump skaber usikkerhed.

Det nye magtspil i regionen skaber risiko for yderligere oprustning, især fordi religiøse skel mellem sunnier, shiaer og jøder fortsat spiller en vigtig rolle. Men Europa står fortsat passivt på sidelinjen, fastslår Münkler. Europæerne er blevet statister, uden fælles stemme eller vilje til at forme Mellemøstens fremtidige politiske orden.

Det var, hvad jeg ville fremhæve på denne onsdag, hvor jeg føler mig glad i låget over gårsdagens Bob Dylan-koncert i København, så jeg runder af med en vits:

– Hvor mange EU-kommissærer skal der til for at skifte en pære?
– Én til at skrive en strategi, én til at lave et pilotprojekt og 26 til at diskutere, om pæren skal skiftes på kort eller langt sigt.

Venlig hilsen
Jesper Vind