Dagen ifølge Jesper Vind

Muligvis bliver det i dag, at forårssolen bryder gennem det tynde skydække, der ligger over Danmark. Men måske går det med vejret, ligesom det er gået for den hollandske højrepolitiker Geert Wilders: et lige ved og næsten.

Efter hans valgsejr sidste år troede mange, at han ville blive Hollands næste premierminister, men efter mislykkede forhandlinger mellem højre- og centrumhøjrepartier skriver Wilders nu på X, at han kun kunne blive premierminister, »hvis ALLE partier i koalitionen støttede dette. Det var ikke tilfældet«.

I dag kommunikerer mange politikere via Elon Musks sociale medie, mens andre bruger det mere ungdommelige TikTok, som er kinesisk ejet. Og TikTok er kommet i gedigen modvind i USA, og det skal dagens første stykke petitjournalistik handle om.

1. Tvangsfjernet TikTok

Det amerikanske Repræsentanternes Hus godkendte onsdag med et overvældende flertal et lovforslag, der skal forbyde TikTok hos amerikanske apptjenester. Forslaget vil tillade amerikanske myndigheder at stemple apps som »nationale sikkerhedstrusler«, hvis de er under »udenlandske modstanderes kontrol«. Det skriver avisen Independent i dag.

»Modstander«, det er i Kina i amerikansk optik, og FBI har tidligere advaret om, at TikTok spreder antivestlig propaganda på grund af moderselskabet ByteDances bånd til den kinesiske regering. Hvis lovforslaget bliver lov, vil ByteDance have 180 dage til at sælge 80 procent af sin ejerandel til et amerikansk firma – ellers bliver TikTok tvangsfjernet fra de amerikanske apptjenester. 

Lovforslaget vil nu gå til afstemning i det amerikanske senat, og hvis det passerer her, har præsident Joe Biden – der for nylig begyndte at bruge TikTok – fortalt journalister, at han vil underskrive lovforslaget. Det kunne tyde på, at tiden er ved tikke ud for TikTok. 

2. Kunstig intelligens

Også i Europa er teknologien øverst på dagsordenen, og her har EUs 446 millioner indbyggere et fælles parlament til at tøjle og regulere – ikke mindst når det gælder grænseoverskridende ting som kunstig intelligens (KI). EU-parlamentet i Strasbourg vedtog i går den første KI-lov i verden, og den pålægger KI-producenter et mærkningskrav til tekster, lyde og billeder, der bliver genereret med kunstig intelligens. Det skal dæmme op for vildledning af EU-borgerne.

Der kommer strengere regler for »risikofyldte« anvendelser som ansigtsgenkendelse på togstationer eller andre offentlige steder. Masseovervågning med biometriske data, som i Kina, bliver grundlæggende forbudt. Det kan man læse hos Zeit Online.

EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) har stemt for de nye regler og kalder det »historisk, at EU som den første store spiller i verden vedtager regler for kunstig intelligens. Vi sætter en global standard, som vil påvirke og inspirere resten af verden«, håber han fromt ifølge en pressemeddelelse, som DR citerer fra.

3. Decimalernes dag

Apropos intelligens og videnskab, er det faktisk international pi-dag – en mærkedag for den matematiske konstant π. Den 14. marts er valgt, fordi konstantens første cifre er 3,14, der svarer til den amerikanske datoangivelse 3/14. Pi-dagen blev grundlagt i 1998 af fysikeren Larry Shaw fra Eksperimentariet i San Francisco, og ved den første fejring spiste Shaw tærte – eller pie – med skoleelever og ansatte.

Senere blev pi-dagen et initiativ til at fremme matematik over for skoleelever, og nogle skoler bruger dagen til at afholde konkurrence om, hvilken elev der kan huske pi med det højeste antal decimaler. Her er der også tradition for at spise tærte, og i nogle tilfælde kaste med dem.

Matematikere har gennem århundrederne kæmpet om at sætte flest decimaler på pi, skriver magasinet Historie i anledning af dagen: »Med udviklingen af computere blev pi forlænget med billioner af decimaler. Men dens nøjagtige værdi er stadig ukendt, og forskere kæmper stadig om at sætte flere decimaler på pi.«

4. Forskere af sten

Og apropos forskere, omtalte jeg i nyhedsbrevet tirsdag læserforslag til tre kvindelige forskere, der fortjener en statue i byrummet. I dag foreslår Søren Andersen fra København også Ester Boserup, der var udviklingsøkonom og demograf.

Boserups forskning viste – i modsætning til de dominerende teser – at madproduktion som følge af teknologiske fremskridt ville vokse i takt med befolkningsvæksten. Boserup fik ret, og i 1969 modtog hun som den første kvinde Rosenkjær-Prisen af DR for sin forskning og evne til at formidle denne til en større kreds.

Avisens videnskabsredaktør Cecilie Cronwald peger også på opfinderen af stomiposen, Elise Sørensen, som Kvindebiografisk Leksikon rister en rune over: »Hun havde gennem sit arbejde som hjemmesygeplejerske mødt mange colostomiopererede mennesker, og da hendes søster også fik en tarmoperation, gik hun i gang med at eksperimentere med at fremstille stomiposer. Hidtil havde patienterne været henvist til bælter, spænder, gummibeholdere samt lugte og lyde, der gjorde det næsten umuligt at leve et normalt liv. Colostomiposen hører til de epokegørende danske opfindelser på verdensplan. Den blev den direkte årsag til grundlæggelsen af den verdensomspændende virksomhed Coloplast.«

Endelig vil jeg selv pege på en enestående idrætspræstation, der kalder på en kollektiv skulptur med de kvinder, der blev verdensmestre i fodbold i Mexico i 1971. Det er dansk sportshistories mest oversete præstation. En kommende holdskulptur skal stå foran Parken i København, og måske kunne en kunstner lade sig inspirere af den kollektive sammensvejsethed, som også kendes fra den ikoniske Iwo Jima-skulptur i Washington D.C.

I morgen vil jeg bringe de sidste kvinder i spil. Send forslag til min mailadresse jevi@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.