Dagen ifølge Jesper Vind

Kære læser

Jeg hedder Jesper Vind og skriver hele denne uge dette nyhedsbrev. Lige nu sidder jeg i Pilestræde i København og kan se solen, men ifølge DMI kommer der i løbet af dagen byger og måske hagl og torden, især i Jylland.

Ifølge almanakken er dagens navn er Budolf, og et gammel mundheld siger, at »regn på Budolfs dag giver en høst, som er bedre end kongens guld«. 

1. Oppenheimers drøm

Her til morgen fortæller Fredsforskningsinstituttet SIPRI i Stockholm, at verdens ni atommagter øger deres afskrækkelse. Ikke alene moderniserer de deres bombearsenaler, nogle har også udviklet nye våbensystemer. Ifølge SIPRI er der omkring 12.000 atomsprænghoveder på verdensplan hos de ni nuværende atommager, som er USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel.

Antallet af nukleare sprænghoveder vil sandsynligvis fortsætte med at stige i de kommende år, vurderer instituttet, dels hos de eksisterende atommagter, dels hos mulige nye magter, og det er en yderst bekymrende udvikling, som er blevet accelereret af krigene i Ukraine og Gaza, mener SIPRI i Stockholm.

»Vi har ikke set atomvåben spille en så fremtrædende rolle i internationale relationer siden Den Kolde Krig,« lyder det ifølge AP News fra Wilfred Wan, der er direktør for SIPRIs kontor for masseødelæggelsesvåben.

2. Bombe i Bruxelles?

Nede i Bruxelles falder der måske en politisk bombe senere i dag. Det handler om, at EUs 27 stats- og regeringsledere mødes for at lægge kabalen om europæiske topposter. Om dette ofte lunefulde kortspil skriver Jyllands-Posten mandag morgen, at »selv om statsminister Mette Frederiksen i slutspurten er kørt ud på et sidespor i kampen om de magtfulde topposter i EU, er intet helt afgjort på forhånd. Uforudsigelige ting kan hænde, når EUs stats- og regeringschefer mandag samles i Bruxelles til en indledende armlægning om unionens tre vigtigste job«.

Frankrigs præsident Macron har sagt, at han forventer en hurtig løsning, så EU i stedet for interne magtkampe kan koncentrere sig om krigen i Ukraine. I sit eget land har præsidenten også netop udskrevet et skæbnesvangert parlamentsvalg, som det yderste højre står til at vinde. Også Tysklands kansler Scholz vil videre i teksten: »Beslutningerne vil nu blive truffet meget hurtigt om de vigtigste topposter, så Den Europæiske Union er i stand til at handle,« sagde Olaf Scholz i et interview med flere medier under sidste uges G7-topmøde i Italien.

De fleste iagttagere i Bruxelles forventer, at den tyske konservative Ursula von der Leyen genudnævnes som kommissionsformand, men de to andre poster er ikke på plads, og måske kan Mette Frederiksen komme på tale. Hun anses i hvert fald stadig for at være en outsider i det europæiske kortspil.

3. Tysklands sommereventyr

Et andet europæisk spil finder sted i Tyskland, fodbold-EM, og alskens europæiske fangrupper fester i gaderne. Den ene dag er det skotter med sækkepiber, den næste dag er det italienere og albanere, der lyser op med farverige optog. Og i går var der så titusinder af hollændere, der dansede gennem Hamburgs forlystelseskvarter. Det er noget mere opløftende at se end den VM-turnering, der i 2022 fandt sted i det autoritære Qatar, hvor der ikke var meget sjov i gaderne.

I den tyske presse kan man læse, at tennislegenden Boris Becker drømmer om et tysk »Sommermärchen« – et sommereventyr. Becker talte med en tysk tv-station efter Tysklands sprudlende åbningssejr på 5-1 over Skotland og udtalte: »Det var et magisk øjeblik, der gav mig gåsehud, og det mindede mig om 2006. Gnisten er tændt igen,« sagde Becker.

Referencen til 2006 handler om dengang Tyskland var vært for fodbold-VM. Det blev en turnering, som gik over i tysk erindringshistorie som »sommereventyret«.

Her oplevede man den tyske fodbolds genfødsel, en ny kreativ og offensiv spillestil, hvor trænerne Jürgen Klinsmann og Joachim Löw gjorde op med den tyske »maskinfodbold«, som i tidligere tider havde bragt dem til finalerne uden at være elsket af mange andre end tyskere. Men i 2006 blev tyskerne med ét »den nye fodboldduks i klassen. Tyskland fik ganske enkelt et mere positivt image: ungdommeligt, tolerant, livslystent«. Det skriver forfatteren Mikael Busch i sin nye underholdende fodboldhistoriebog Og til sidst vinder Tyskland.

4. Frihed fra Danmark

Denne mandag er i øvrigt en historisk dag. Den 17. juni 1944, altså for præcis 80 år siden, blev Island en selvstændig republik efter en folkeafstemning på øen. Det betød, at Island blev uafhængigt af det danske kongerige.

Efter at have været underlagt dansk styre i århundreder var Island i 1918 blevet anerkendt som en suveræn stat. Dog var Island og Danmark fortsat forbundne igennem en fælles konge, og Danmark varetog stadig Islands udenrigsanliggender og kystbevogtning, fortæller historiesitet danmarkshistorien.dk.

Folkene bag den danske grundlov i 1849 havde fastslået, at Island var »en uadskillelig del af Danmark«, og så sent som i 1906 skrev litteraturkritikeren Georg Brandes, at et uafhængigt Island ville svare til, at Amager rev sig løs.

I dag fejres friheden fra Danmark med ceremonier og fester, hvor præsident Guðni Th. Jóhannesson vil lægge en krans på det islandske folks vegne ved monumentet for nationalhelten Jón Sigurðsson. Man kan følge festlighederne på den islandske public service-station RÚV.

Det var formiddagens potpourri af stort og småt, og således ned- eller opstemt må vi videre med denne mandag. På gensyn i morgen.

Venlig hilsen
Jesper Vind