Dagen ifølge Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser
Det herlige ved tirsdagen er altid, at den er et sikkert tegn på, at vi på en eller anden måde kom igennem mandagen. Ifølge DMI er sommeren også på vej tilbage, og i løbet af dagen vil der udvikle sig en lun og frisk vind. Vi må se – men i hvert fald starter nyhedsbrevet opløftende.

1. Kampen for koalaer

På den anden side af kloden, i Australien, gør mange mennesker en stor og frivillig indsats for dyrelivet og navnlig koalaer. Det kan The Atlantic berette om i et nyt, læseværdigt longread, som perspektiverer australiernes kamp for koalaerne.

De er godt nok ikke landets mest truede dyr, ej heller dets mest truede pungdyr (rottekænguruer og wombater), men hvis der er noget væsen, som australierne er motiveret til at redde, så er det koalaen.

Siden 2019 har den australske regering givet flere hundrede millioner kroner til at bevare arten. Koalaer er blevet et nationalt ikon og – som mange andre karismatiske dyr – en velsignelse for turismen. Men de steder, hvor koalaer foretrækker at leve – Australiens frodige kystområder – er også de steder, som menneskene finder mest lækre. Hvilket betyder, at den elskede koala ofte trækker det korteste strå. 

2. Bæverens comeback

Hertillands har dyrevenner hjulpet med, at den vilde bæver nu er på fri pote igen. Denne store gnaver, der er kendt for at bygge dæmninger, er netop blevet sat ud ved søerne i Maribo, efter at den ankom til Danmark for et par uger siden, hvor den blev indfanget og sendt til zoologisk undersøgelse.

Ifølge zoolog Morten Vissing fra dyreparken Aqua i Silkeborg, hvor bæveren er blevet undersøgt, er der tale om den første bæver, der er indvandret naturligt til Danmark i 2.500 år.

»Det er jo nærmest større end dengang, vi fik den første ulv til Danmark, da det kun er 200 år siden, at vi sidst havde set dem vandre, og vi ved, at ulvene kan vandre over meget store afstande. Vi var ikke klar over, at bæverne kunne finde på at tage en tur på 40 kilometer hen over Østersøen, men det kan betyde, at der kommer flere,« siger han til DR Nyheder.

Det var i maj, at bæveren første gang blev opdaget ved Gedser Odde. Den vandrede derpå 20 kilometer til Nykøbing Falster, hvor den løb efter nogle børn på en legeplads og hvæsede af dem. Derefter blev Dyrenes Beskyttelse kontaktet, og de hentede dyret, men nu er bæveren ude i naturen igen.

3. Forlænget spilletid i EU

Mens vi hylder dyr, der vandrer eller svømmer ind over grænserne sydfra, er begejstringen mindre for de mennesker, der gør det samme. Derfor stemte en voksende del af europæerne forleden søndag på de stærkt indvandringskritiske partier, og de vil også være med til at bestemme, hvad der foregår på »øverste hylde« i EU.

Derfor kunne EUs 27 stats- og regeringschefer sent mandag aften ikke blive enige om at udnævne Ursula von der Leyen til endnu en femårig periode som EU-kommissionsformand. Det var ellers forventet, at man ville nå en aftale om at udnævne den konservative tysker til posten og desuden udpege dem, der skulle have de andre ledige topstillinger. Her var først og fremmest Portugals António Costa (socialdemokrat) på tale som formand for Det Europæiske Råd og Estlands Kaja Kallas (liberal) i spil som EUs udenrigspolitiske chef.

Ifølge magasinet Politico.eu opstod der uoverstigelig uenighed på mødet, fordi især Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orbán mente, at EUs traditionelle magthavere – konservative, socialdemokraterne og de liberale – negligerede, at de højrenationale parter blev styrket ved EU-valget. »Disse tre politiske grupper er sandsynligvis ikke enige om de vigtigste spørgsmål: migration, konkurrenceevne og Green Deal. De kan lave en aftale om personer, men hvordan vil det køre politisk?« sagde Ungarns Viktor Orbán efter mødet.

EUs stats- og regeringsledere vil mødes igen i Bruxelles 27.–28. juni i håb om at finde enighed om at genansætte Ursula von der Leyen som kommissionsformand og besætte de andre topjob.

4. Habermas, hip hurra!

I München er der til gengæld en anden tysker, der i dag har noget at fejre. Det er Jürgen Habermas, der har 95-års fødselsdag, og det skriver tyske aviser om, og her kan man blive klogere på filosoffens betydning for Frankfurterskolen og hans rolle i 1980ernes store »Historikerstrid«. Men Habermas’ høje alder er også interessant, fordi det er de færreste filosoffer, der oplever, at deres ideer om samfundets indretning bliver afprøvet i virkeligheden, mens de lever, men her er Habermas en undtagelse.

Han skrev i Borgerlig offentlighed (1962) om behovet for en rationel offentlig diskurs. Han skitserede også muligheden for en samfundsdebat fri for dominans – en idé, han udviklede i sit hovedværk Teorien om den kommunikative handlen (1981): Alle deltagere i en offentlig debat bør have lige og fair mulighed for at blive hørt. Og hvad der tæller, bør være det mest fornuftige argument.

Allerede da Habermas skrev sine ting, stod det klart, at hans kommunikative koncept er lettere at implementere på et filosofisk seminar end ude i samfundet. »Men ideerne er siden blevet endnu mere udhulet af internettets lovløse rum, hvor benægtelsen af ​​fælles accepterede kendsgerninger trives,« skriver Stuttgarter Zeitung i et veloplagt portræt.

Ved en paneldebat for nogle år siden insisterede tyskeren i øvrigt på, at selv i den mest bitre debat er deltagerne i diskussionen nødt til nå frem til en rationel konsensus i sidste ende. »Hvilket andet valg ville de have?« sagde Habermas, hvortil hans pragmatiske amerikanske kollega Richard Rorty svarede: »De vil i stedet kunne slå hinanden med kæppe.«

Det var, hvad der var plads til i dag. Hyggeligt, hvis vi også ses i morgen! Skriv gerne Deres kommentar til jevi@weekendavisen.dk. 

Venlig hilsen
Jesper Vind