Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Jeg startede denne mandag med at lytte til Lou Reeds »Perfect Day«, der udkom i november 1972. Hans stille hyldest til den perfekte dag har et langsomt klaverakkompagnement, en dyster vokallevering, men et overvejende lyst omkvæd: »Oh it's such a perfect day. I'm glad I spend it with you.« Den fandt med tiden vej til flere films soundtrack, blandt andet Trainspotting i 1996, og er et Reed-nummer, som min melankolske favoritsanger Kirsty MacColl rammende beskrev som »strålende og tragisk på samme tid«.

Og det er der meget i vores tid, som er: I dag er der under en måned til juleaften, men der er også kun 56 dage til, at Donald Trump skal være præsident igen.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Det okkulte Eurovision

Musikken rører også borgerne i Basel. Her skal man arrangere næste års Eurovision Song Contest, efter at den schweiziske sanger Nemo vandt i år i Malmø med »The Code«, men arrangementet har delt Basel-borgerne, skriver Deutsche Welle. Derfor var der søndag folkeafstemning i Rhinbyen om, hvorvidt musikkonkurrencen skal have 38 millioner euro i offentlig støtte.

Det endte med, at to tredjedele (66 procent) stemte ja, og med finansieringen på plads kan arrangementet nu gennemføres i sin fulde pragt med de traditionelle sideevents, som mange forbinder med Eurovision. Uden denne støtte ville det kun have været muligt at afholde en sparsom udgave af hovedshowet.

Daniel Frischknecht er præsident for EDU, som på landsplan har omtrent 1 procents opbakning. Foto: Georgios Kefalas, Scanpix
Daniel Frischknecht er præsident for EDU, som på landsplan har omtrent 1 procents opbakning. Foto: Georgios Kefalas, Scanpix Georgios Kefalas/EPA/Ritzau Scanpix

Folkeafstemningen skyldes, at det højrenationale schweiziske parti EDU – som er kendt for at promovere bibelske værdier – samlede nok underskrifter til at få spørgsmålet til afstemning i Basel. EDU kritiserede Eurovision for at promovere det, de kalder »antisemitisme« og »okkultisme«, og påpeger, at skatteydernes penge ikke bør bruges på sådanne arrangementer.

2. Underkastelse under EU og NATO

Højrefløjen rører også på sig i Rumænien. Her fik den nationalkonservative kandidat Calin Georgescu en overraskende førsteplads ved søndagens præsidentvalg. Han høstede cirka 23 procent af stemmerne og kom dermed foran både den socialdemokratiske premierminister, Marcel Ciolacu, og centrumhøjrekandidaten Elena Lasconi. Ciolacu og Lasconi er begge proeuropæiske og fik begge cirka 19 procent af stemmerne, og det var mandag middag ikke afklaret, hvem der fik den andenplads, der også udløser billet til den afgørende afstemning 8. december.

Calin Georgescus valgsejr synes at overraske mange. Anden runde af præsidentvalget er 8. december. Foto: Inquam Photos, Scanpix
Calin Georgescus valgsejr synes at overraske mange. Anden runde af præsidentvalget er 8. december. Foto: Inquam Photos, Scanpix Inquam Photos/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndagens vinder Calin Georgescu er ikke tilknyttet noget politisk parti, og ifølge BBC News førte han en utraditionel kampagne, der var baseret på sociale medier, især TikTok. Hans hovedbudskaber var øget national suverænitet, og han har lovet at afslutte det, han kalder Rumæniens »underkastelse« under EU og NATO. Han vil også stoppe for hjælp til Ukraine.

Valgkampen var også præget af bekymringer om de stigende leveomkostninger, da Rumænien har EUs højeste andel af fattige. Præsidentembedet i Rumænien har dog primært en indflydelse på udenrigspolitikken.

3. Bad Weather Day

Mens højrevindene blæser i Europa, kan man i dag tænke lidt over, om datoen 25. november burde udnævnes til international Bad Weather Day? Det fremgår nemlig tydeligt af de historiske annaler, at vejret har været helt vildt netop på denne dag.

Første gang man kan dokumentere det, er 25. november 1343, hvor en tsunami i Middelhavet ramte Italien og sønderknuste Napoli og Amalfikysten. Samme dag i 1667 blev Aserbajdsjan ramt af et jordskælv, der dræbte 80.000 mennesker. Den 25. november var også dagen, hvor et jordskælv i 1759 ramte Beirut og Damaskus og slog over 30.000 ihjel. Endnu værre gik det i 1839, hvor en gigantisk flodbølge ramte den indiske kyst og smadrede 20.000 skibe og dræbte 300.000 mennesker, hvilket er en af historiens største naturkatastrofer.

Illustration, der viser ødelæggelserne efter cyklonen Coringa i Indien
Illustration, der viser ødelæggelserne efter cyklonen Coringa i Indien

Denne datoforbandelse er fortsat op til vor tid. Den 25. november 1987 smadrede tyfonen Nina flere byer på Filippinerne og dræbte mindst 1.036. Og 25. november 2009 gik det ud over Jeddah ved Mekka i Saudi-Arabien. Her faldt der styrtregn, som oversvømmede den islamiske pilgrimsfærd, hvilket betød, at flere hundrede muslimske pilgrimme omkom i vandmasserne.

Der er altså al mulig grund til at holde øje med vejrguderne i dag. Men samtidig kan et kig i de historiske annaler også mane til håb. I dag er det præcis 40 år siden, at 36 topmusikere mødtes i Notting Hill i London og optog Band Aids »Do They Know It's Christmas«? for at indsamle penge til ofrene for den daværende hungersnød i Etiopien. Med dette julebudskab siger jeg tak for i dag – og pas godt på Dem selv.

Jeg vender tilbage i morgen, medmindre en europæisk tyfon eller flodbølge kommer i vejen.

Venlig hilsen
Jesper Vind