Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I dag er det 91 år siden, at Tysklands Adolf Hitler og Italiens Benito Mussolini mødtes i Venedig. Solen skinnede, og det var det første møde mellem de såkaldte aksemagter, som det imperialistiske Japan senere tilsluttede sig, og som førte verden ud i storkrig.

Den 13. juni 1934 skulle de tale om det uafhængige lille Østrig, og Mussolini kørte sin germanske gæst til det kongelige palæ ved Padova, hvor den lømmelagtige Hitler råbte til Il Duce: »Det er min vilje – og det tyske folks ubøjelige vilje – at Østrig skal blive en del af Det Tyske Rige!« Tjenere hørte knytnæver slå i bordet og stadig mere hysteriske råb. Til sidst sprang døren op, og de to diktatorer kom ud uden at se på hinanden og kørte tilbage til Venedig, hvor der ventede en Wagner-koncert og en militærparade. Efter mødet omtalte Mussolini Hitler som »en tosset lille abe«.

1. En verden i krig

I dag er aberne igen ved at tage over. I og omkring Europa trues der med invasioner og føres krige – som om det er blevet det mest selvfølgelige i verden. Her til morgen angreb Israel det islamiske Iran, hvilket kan blive starten på en mellemøstlig storkrig. Angrebet begyndte med det israelske luftvåbens angreb på Irans atomanlæg og dræbte tillige den iranske Revolutionsgardes øverstkommanderende og flere andre topofficerer. Ifølge iransk tv blev boliger i Teheran ramt, og der er meldinger om civile døde, skriver BBC.

Israels højreorienterede premierminister, Benjamin Netanyahu, har erklæret undtagelsestilstand i sit land, fordi Iran forsøger at gengælde, i første omgang ved at affyre hundredvis af droner mod israelsk territorium. Iran beskylder USA for at have støttet Israels angreb på iranske mål, og præsident Donald Trump udtalte her til morgen, at han var informeret om angrebet på forhånd, men understregede, at USA ikke deltog i operationen.

De seneste dage har russiske styrker angrebet Ukraine med droner og andre våben, skriver Kyiv Independent i dag – trods internationalt pres for at indgå en våbenhvile. Det går primært ud over storbyer som Kyiv og Kharkiv, men Donetsk-regionen er fortsat er centrum for den russiske landoffensiv. Præsident Zelenskyj glæder sig til, at Tyskland sender nye IRIS-T-luftforsvarssystemer til Ukraines luftforsvar, men tyskerne fastholder, at ukrainerne ikke får de eftertragtede langtrækkende Taurus-missiler. 

På trods af krigen sendte USA i går for første gang siden 2022 en officiel hilsen til Rusland i anledning af landets nationaldag. Amerikanerne sender også ildevarslende signaler mod det danske rigsfællesskab. I går ville USAs forsvarsminister, Pete Hegseth, ikke afvise, at USA har planer om at invadere Grønland. Det fortæller Berlingske her til morgen.

Hegseth havde i et interview den 4. maj sagt, at »USA har virkelig meget brug for Grønland«, og i går skulle han i Kongressen uddybe dette. »Jeg udelukker det ikke,« svarede forsvarsministeren, da han blev spurgt, om USA eventuelt ville angribe det nordvestlige hjørne af Kongeriget Danmark.

2. Tyskere i trøjen

Lige syd for os er tyskerne ved at vågne til dåd. Forbundsrepublikken Tyskland er i dag økonomisk set NATOs næststærkeste medlemsland – og nu melder regeringen ud, at man fremover også vil indtage andenpladsen militært, kun overgået af USA. Det stiller store krav til genoprustningen af Bundeswehr, og i den tyske debat taler regeringspolitikere om at bruge tre, fire eller fem procent af BNP på sikkerhed og forsvar.

Men penge alene vil ikke løse Bundeswehrs problemer – derfor arbejdes der i det tyske forsvarsministerium på at genaktivere den tyske grundlovs ord om værnepligt for unge tyske mænd, som kansler Angela Merkel suspenderede i 2011.

Det skriver Handelsblatt, og ifølge avisens regeringskilder vil den socialdemokratiske forsvarsminister, Boris Pistorius, fremlægge forslaget for resten af den konservativ-socialdemokratiske regering i løbet af sommeren. Forslaget skal sikre, at det tyske militær øges med 60.000 personer, og det vil også indebære, at flere unge kvinder motiveres til at tjene fædrelandet.

Den tyske genoprustning baserer sig på en forudsætning: at den tyske økonomiske motor igen begynder at snurre – og det gør den åbenbart. »Den tyske økonomi kan nu se lys for enden af tunnelen,« skriver økonomerne på Institut für Weltwirtschaft i Kiel, det ene af de fire analyseinstitutter, der spår, at Tyskland omsider er på vej ud af sin krise. Det fortæller DRs tysklandskorrespondent i en ny analyse.

Det, man især forventer vil skabe vækst og bringe Tyskland ud af recession, er de enorme investeringer, som den nye regering vil foretage og bruge på en genopbygning af landets infrastruktur og på den historisk store militære oprustning.

3. »En mærkelig verden«

Alt for mange ting er i dag vendt på hovedet, lød det i aftes fra en noget historiekonfus Donald Trump, der i morgen fylder 79 år. Han sagde bag en talerpult i Det Hvide Hus, at han havde svært ved at forstå, at verden havde forandret sig så meget siden 1940erne, hvor fjenden var Hitler, Mussolini og japanerne:

»Rusland kæmpede sammen med os under Anden Verdenskrig, og alligevel hader alle dem i dag. Og Tyskland og Japan – de har det fint. En dag vil nogen måske forklare det. Alle hader Rusland, men elsker Tyskland og Japan ... Det er en mærkelig verden.«

Den konservative redaktør Bill Kristol fra magasinet The Bulwark kommenterede straks præsidentens historiebetragtninger på X: »Præsident Trump, lad mig forklare det sådan her: Vi hader brutale og diktatoriske regimer. Vi kan lide liberale demokratier.«

Med ønsket om en fredeligere weekend.

Venlig hilsen
Jesper Vind