Dagen ifølge Jesper Vind

På en martsdag som i dag, hvor krige og kriser stadig præger verden, og skydækket fortsat ligger over landet som et væg til væg-tæppe, er det ikke ligefrem let at finde optimismen frem.

Men det skader måske ikke at tage en musikalsk lykkepille og genhøre Pharrell Williams’ »Happy«, der i marts 2014 erobrede toppen af verdens hitlister og ti uger i træk var nummer et på den amerikanske. Glad i låget-hymner ... det er ikke mere end ti år siden.

Dengang i 2014 var »Yes we can«-Obama præsident i USA, og i Europa styrede Angela Merkel tingene. Tyskland blev beundret som Europas nye ledernation, og helt symbolsk blev Die Mannschaft verdensmestre i fodbold. Det skete med en legende, effektiv spillestil hos perlerækken af fodboldspillere – fra Manuel Neuer og Mesut Özil til Jérôme Boateng og Bastian Schweinsteiger.

Og selv kansleren i Tyskland spredte endda så meget glæde og optimisme, at kommentatorerne begyndte at tale om Merkelmania.

1. Merkel ned fra soklen

I dag bliver Merkel pillet ned fra piedestalen af ingen ringere end Joschka Fischer, der var landets grønne udenrigsminister fra 1998 til 2005.

Han fortæller i Die Zeit, at han begyndte med den proces, som i dag går under udtrykket Zeitenwende – altså Tysklands omstilling fra pacifisme til realisme. Det skete, da han i 1999 trak landet ind i Kosovokrigen og var med til at stoppe den serbiske aggressor Slobodan Milošević. Men den tyske omstilling til realisme blev stoppet, da Merkel var kansler 2005-2021.

»Merkels handlinger var det modsatte af politisk ledelse,« siger Joschka Fischer, der fastslår, at den tidligere kansler også »lod de store spørgsmål om sikkerhed være i fred«.

Fischer stikker også til den nuværende kansler Scholz’ tøven med at sende tyske Taurus-missiler til Ukraine, og den tidligere udenrigsminister understreger, at Tyskland har en historiebetinget forpligtelse til at være solidarisk med Israel, når landet er truet.

2. Guldalderens afslutning

Apropos jødisk historie kan jeg anbefale en god amerikansk, men stærkt pessimistisk artikel af forfatteren Franklin Foer i The Atlantic, som har overskriften: »De amerikanske jøders guldalder er slut.«

Det er en lang fortælling om den jødiske kulturs storhed og fald i USA. Foer skriver, at antisemitismen på både højre- og venstrefløjen ikke bare »underminerer en hidtil uset historisk periode med sikkerhed og velstand for jødiske amerikanere – men også ødelægger den liberale orden, de var med til at etablere«.

Foer pointerer, at selvom den nyere jødisk-amerikanske historie har masser af lyspunkter, er han storpessimist på de vestlige, liberale samfunds vegne, fordi han ser den aktuelle bølge af antisemitisme »som et symptom på demokratiske normers forfald og som en afgørende indikator for stigende autoritarisme«.

Franklin Foer konkluderer i slutningen af sit longread, at »selvom det næppe er en historisk jernlov«, er samfund, hvor antisemitismen bliver stærk, »tilbøjelige til at forfalde: England gik ind i en lang mørk periode efter at have fordrevet sine jøder i 1290. Det zaristiske Rusland slingrede mod revolution efter pogromerne i 1880erne. Hvis USA fortsætter på sin nuværende kurs, vil det være afslutningen på en guldalder. Ikke kun for jøderne, men også for det land, der har støttet dem«.

3. Fans får fest og fodbold

Men nyhedsbrevet skal ikke være pessimisme alt sammen. Til sommer bliver der noget at glæde sig over for de millioner af fans, der gerne vil opleve EM i Tyskland på nærmeste hold med både øl, fodbold og hornmusik. Fansene kan se frem til, at det bliver langt friere og festligere at besøge Tyskland i juni-juli, end det var at besøge det asketiske og autoritære VM i Qatar i 2022, skriver Der Spiegel.

»Regeringen vil tillade fanfester til ud på natten,« siger landets grønne miljøminister, Steffi Lemke, der vil sætte de almindelige lukketidsregler ud af kraft fra midten af juni til midten af juli, hvor kampene finder sted på ti tyske fodboldarenaer, og hvor mange byer har public viewing-arrangementer med skærme opsat på torve og pladser. »Jeg ønsker alle fans en masse glæde på forhånd og en fantastisk turnering til sommer,« udtaler Lemke – helt glad i låget – til Der Spiegel.

4. En »heks« af sten

Apropos fornøjelser i det fri, fortsætter vi serien med de kvindelige statueemner, som mange læsere har bidraget til.

Michael Ertmann fra Viborg bringer sygeplejersken Maria Jacobsen i forslag, der under Første Verdenskrig var udsendt af Kvindelige Missions Arbejdere i byen Harput i det nordøstlige Tyrkiet for at hjælpe de kristne armeniere, som blev forfulgt af tyrkerne. Omkring 1,5 millioner armeniere blev dengang myrdet, deporteret eller døde af sult.

»Hendes virke lå uden for Danmark, men hendes indsats for de armenske børn under folkedrabet bør ikke gå i glemmebogen herhjemme,« anfører Michael Ertmann.

Cand.theol. Ingrid Marten Trolle-Monsen fra Svaneke foreslår Helga Pedersen, der var højesteretsdommer, Venstre-politiker og justitsminister 1950-53. I 1971 blev hun den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Endelig vil Deres nyhedsbrevsskribent selv pege på, at Ribe burde opstille en stor statue med danmarkshistoriens mest kendte offer for heksejagt, Maren Spliid. Hun blev brændt på Ribe Galgebakke i 1641 og har i moderne tid blandt andet inspireret rødstrømpegrupper, fordi den selverhvervende ripenser var en frigjort kvinde, som ikke gik på kompromis og stædigt forsvarede sig, da hun blev en brik i magthavernes heksejagt.

Faktisk har Spliid ikke engang en gade opkaldt efter sig i domkirkebyen – i modsætning til den hovedansvarlige for, at hun brændte på bålet, nemlig lensmanden Albert Skeel. Det ville klæde Ribe at rejse en sten for byens berømte »heks«, for eksempel på Albert Skeels Gade.

Nationalmuseet kunne i øvrigt også overveje et større landsdækkende heksemonument for de cirka 1.000 kvinder, der blev brændt i hele landet. Det kunne passende stå lige over for en af hovedstadens imposante statuer af Christian 4., der var en ussel primus motor i 1600-tallets hekseprocesser.

De næste dage vil jeg bringe flere kvinder i spil. Send forslag til min mailadresse jevi@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.