Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Besættelsestidens største tragedie fandt sted i dag for 80 år siden. 86 børn og 20 voksne mistede livet, da britiske fly den 21. marts 1945 ved en fejl bombede Den Franske Skole i København, hvilket Poul Pilgaard skriver om i avisen i dag.

Dengang var det grundlæggende problem jo, at tyskerne havde besat landet, og i mange år bagefter føltes krigen langt væk, men det er desværre ikke tilfældet mere. I modsætning til dengang er tyskerne ikke længere problemet – de er nu løsningen. Deres aktuelle turbooprustning vækker håb om, at vi kan undgå bombardementer af København i fremtiden.

1. Meget lange navneord

Det tyske ord »Donaudampfschifffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauunterbeamten­gesellschaft« er ifølge Guinness Rekordbog det længste offentliggjorte ord i det tyske sprog med en længde på 80 bogstaver. Det er et eksempel på, at tyskerne er mestre i sammensatte navneord, og denne tyske specialitet fik i går den britiske historiker Timothy Garton Ash til at skrive en klog og opsigtsvækkende besked på det sociale medie X.

Her står:

»Kære britiske studerende – Lær venligst tysk! Det er et smukt, rigt og nyttigt sprog, og I kan konkurrere om at opfinde det længste sammensatte navneord. Mit er ‘Weltpolitikfähigkeitverlustvermeidungsstrategie’ – 47 bogstaver.«

Faktisk glemte Ash et »s« efter fähigkeit, så det skulle være »Weltpolitikfähigkeitsverlustvermeidungsstrategie« – 48 bogstaver. Men pyt med det, for Ashs ord er pludselig blevet meningsfuldt for europæerne. Det betyder nemlig »strategi til at undgå tab af evnen til at føre verdenspolitik«.

Det er også noget, som EUs Ursula von der Leyen er stærkt optaget af. Hun præsenterede tidligere på ugen en forsvarsplan, der skal sikre, at Europa bliver klar til krig, som hun formulerede det. »Hvis Europa vil undgå krig, så må Europa også gøre sig klar til krig,« sagde hun ifølge DRs Bruxelles-korrespondent Per Bang Thomsen.

De store EU-lande vil på torsdag samles i Paris for at fortsætte arbejdet med en fælles forsvarsstrategi sammen med repræsentanter fra NATO, EU og Canada. Også Ukraines præsident Zelenskyj vil deltage i mødet, og et nøgletema på mødet vil være mulige europæiske fredsstyrker i Ukraine.

2. Rheinmetall hyrer i tusindvis

Tyske produktionsvirksomheder har længe været i krise. Maskinfabrikker drosler ned, bilbranchen nedjusterer, kemiske anlæg fyrer medarbejdere. Men nedturen gælder ikke forsvarsindustrien. Ifølge en undersøgelse fra det tyske Institut for Arbejdsmarked- og Erhvervsforskning forventes landets kraftigt stigende forsvarsinvesteringer at skabe 200.000 nye job i den tyske forsvarsindustri. Ikke mindst hos Tysklands største våbenproducent Rheinmetall er det gyldne tider. De producerer blandt andet Leopard 2-kampvogne og pansrede mandskabsvogne af typen Boxer, og de mangler desperat nye medarbejdere og bliver nærmest oversvømmet af ansøgninger. Det fortæller avisen Bild.

De forventer at ansætte 4.000 ekstra medarbejdere i 2025, og ansøgningerne strømmer ind. I 2024 modtog virksomheden, der har hovedsæde i Düsseldorf, 250.000 ansøgninger på verdensplan, hvoraf 175.000 kom fra Tyskland. Ifølge Rheinmetall modtager de i øjeblikket mange ansøgninger fra tidligere ansatte i bilindustrien.

Rheinmetall-aktiens værdi er også steget dramatisk de seneste måneder, og generelt har frygten for, at USA vil opgive sit engagement i NATO, sendt europæiske forsvarsaktier på en opadgående kurs. Ifølge den amerikanske finansplatform MorningStar.com er Rheinmetall nu blevet opjusteret til »femstjernet aktie«. Det gør den til den mest attraktive af de europæiske forsvarsaktier, som MorningStar følger.

3. Fransk overlevelsesmanual

Det franske Sekretariat for Forsvar og National Sikkerhed vil inden sommeren uddele en »Brugsanvisning til overlevelse« (Manuel de survie). Det bliver et 20-siders hæfte, der skal husstandsomdeles i hele landet.

I hæftet nævnes alvorlige nødsituationer som industrielle eller naturkatastrofer, herunder atomkraftværksulykker eller såkaldte klimastorme, som er storm- og orkanvejr, der på grund af klimaforandringer forventes at blive kraftigere og hyppigere i fremtiden. Der tales også om alvorlige cyberangreb og »væbnede konflikter«. Det skriver Berliner Morgenpost.

Den første del af hæftet anbefaler at oprette et overlevelseskit med vand – seks liter pr. person – konserves, batterier, medicin, værktøj og dokumenter. Den anden del af hæftet beskriver den rette opførsel i tilfælde af alarm. Afhængigt af nødsituationen kan det omfatte at lytte til radio eller tætne huset.

Overlevelsesbrochuren indeholder også adresser, hvor man kan tilmelde sig til den militære reservetjeneste. Antallet af tilmeldinger til reserven er allerede steget i Frankrig før udleveringen af overlevelsesmanualen. Ifølge en meningsmåling mener 76 procent af franskmændene, at krigen i Ukraine kunne sprede sig uden for Ukraines grænser. 64 procent frygter, at krigen vil nå Frankrig.

Men bortset fra det, er dagen i dag, den 21. marts, udråbt af FN til at være Den Internationale Skovens Dag. Og da vi i Danmark har 625.000 hektar med skov, venter der derude »i skovens dybe, stille ro« en helt oplagt – og ganske fredelig – fornøjelse i weekenden.

Venlig hilsen
Jesper Vind