Torsdag. Et dask i numsen, et par eftertragtede bestyrelsesposter, et par medier i selvsving og Putins evige atomtrusler. Her er …
Dagen ifølge Andrey Kazankov
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
Kære læser
Provinsgaden uden for mit vindue er blevet hvid og hyggeligt vinterlig. Gad vide, hvor længe det varer. Nok ikke særligt længe, i hvert fald i første omgang, siger DMI.
For cirka 15 år siden fik en snerig vinter mig til at købe et par langrendsski, men jeg har ikke rigtig brugt dem siden. Enten har perioderne med sne været for korte, eller også er det gået galt med min planlægning.

Måske bliver det anderledes i år! Ligesom andre ting, der er ved at blive anderledes:
1. Et dask bagi
På Hærens Officersskole har de i hvert fald været forandringsparate, for de har ændret eller slettet flere formuleringer i håndbogen til deres studerende, skriver DR.
Blandt andet er det gået ud over en beskrivelse af en tradition ved bryllupsfester, hvor gæsterne dannede en bro med deres sabler:
»Ved visse regimenter kan føreren vælge at give bruden et elegant og venligt dask bagi med sablen, når hun passerer, hvorefter sablen igen føres retur,« stod der tidligere i håndbogen.

Denne beskrivelse er nu blevet slettet, for som Kvinfo påpeger over for DR, er et dask i numsen »på kant med loven«.
Selv hvis det er »elegant« og »venligt«.
2. Ingen konsekvenser
En, der ikke har været bange for at klappe sine yngre mandlige medarbejdere i numsen, er den tidligere fagboss i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard. Da det for halvandet år siden kom frem, gav hun »en uforbeholden undskyldning til de personer, der har oplevet, at jeg har opført mig upassende«.
Undskyldningen kunne ikke redde hende fra at miste sit job, og siden har hun fortrudt, at hun overhovedet undskyldte, for hun har »aldrig gjort nogen noget«, som hun sagde til Politiken i forbindelse med promoveringen af sin bog Min version.

Og nu skriver Jyllands-Posten, at det ikke får konsekvenser for Lizette Risgaard, at hun er løbet fra sin oprindelige undskyldning. Hun beholder to vellønnede bestyrelsesposter, som FH har udnævnt hende til.
3. Til søs og i luften
Selvsamme Jyllands-Posten var i går årsagen til en lettere dramatisk overskrift hos Berlingske.
Ligesom en række andre medier var begge aviser optaget af sagen om det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, som er mistænkt for at have ødelagt to datakabler på bunden af Østersøen. Og som den danske forsvarskommando derfor umiddelbart har bedt om at ligge stille i Kattegat.
»Dansk lodsskib ligger nu klos op ad kinesisk skib,« stod der på et tidspunkt på Berlingskes hjemmeside i går.

Senere viste det sig dog, at dette skib var lejet af Jyllands-Posten, som var der for at komme så tæt på historien som muligt. Det samme gjorde Berlingske fra luften.
Ingen har dog foreløbig fundet ud af, hvad der rent faktisk foregår mellem de danske myndigheder og fragtskibet:
»Forsvaret kan bekræfte, at vi er til stede i området ved det kinesiske skib Yi Peng 3. Forsvaret har for nuværende ikke yderligere kommentarer,« oplyste Forsvarskommandoen i går.
4. Putin har ikke brug for doktriner
Især i vestlige medier fortsætter man med at analysere og botanisere i de ændringer i den russiske doktrin om brug af atomvåben, som Vladimir Putin godkendte tirsdag.
Doktrinen giver nu i princippet Ruslands diktator mulighed for at anvende atomvåben, når Ukraine for eksempel angriber russisk territorium med amerikanske eller britiske missiler. Det vil sige, hvis Ukraine gør det, som Ukraine rent faktisk har gjort i de seneste dage.
Men her kan jeg – måske – berolige Dem, kære læser. For hvis Putin besluttede at bruge atomvåben, kunne han sagtens gøre det uden at ændre doktrinen.

Han kunne blot sige, at den ukrainske offensiv i Kursk-regionen udgør en eksistentiel trussel mod Rusland, hvilket ifølge den tidligere doktrin var nok til at udløse et atomangreb. Og så ville alle hans underordnede sige, at ja, selvfølgelig er det en eksistentiel trussel.
På samme måde, som russiske embedsmænd den dag i dag omtaler krigen i Ukraine, den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig, som »en særlig militæroperation«, fordi Putin har ønsket, at det skal formuleres sådan.
Ændringerne i doktrinen er således ikke lavet for at gøre det nemmere for Putin at trykke på atomknappen, men for at skræmme os i Vesten fra at hjælpe Ukraine yderligere. Dermed ikke sagt, at atomtruslen fra Rusland ikke er reel, men den er altså ikke blevet større på grund af doktrinændringerne.
Det er også i det lys, at vi skal se dagens ekstraordinære angreb på den ukrainske millionby Dnipro, som russerne muligvis har bombet med et interkontinentalt ballistisk missil, som er designet til atomangreb. Et sådant våben har umiddelbart aldrig har været brugt før.
Med dette lettere optimistiske budskab siger jeg tak for i dag – og på gensyn i morgen. Skriv gerne til mig på ankv@weekendavisen.dk.
Mange hilsner
Andrey Kazankov
Del:
