Dagen ifølge Andrey Kazankov

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Kan De huske, dengang Donald Trump blev valgt som præsident for første gang?

Objektivt set var det en imponerende valgsejr, han fik i 2016: Som en undertippet outsider smadrede han først alle establishmentkandidaterne i sit eget parti, hvorefter han på valgdagen gjorde det af med den demokratiske storfavorit, Hillary Clinton.

Men det var, som om han ikke kunne høste frugterne. For i hvert fald kunne han slet ikke sætte dagsordenen i medierne, som brugte meget mindre tid på præsidentens initiativer end på alle de utrolig mange skandaler omkring ham og hans topfolk.

I anden omgang har Trump tydeligvis lovet sig selv, at det ikke skal gentage sig. For så godt som hver dag kommer han med én eller flere opsigtsvækkende og til tider vanvittige udtalelser, som hele den vestlige presse så løber efter. Denne weekend var ingen undtagelse.

1. Trump mig her, der og alle vegne

Søndag åbnede Trump således op for, at han måske vil forsøge at manipulere det amerikanske valgsystem for at få en tredje periode som præsident.

Det kan han for eksempel gøre, hvis han lader sin vicepræsident, J.D. Vance, stille op som præsidentkandidat i 2028 og efter en eventuel valgsejr overlade magten til Trump. Men der er også andre metoder, forsikrede præsidenten i et interview med NBC News, hvor han også kom med en anden markant udmelding.

Ifølge Trump er han efterhånden blevet »meget vred« og »stiktosset« på Vladimir Putin, som fortsætter Ukrainekrigen, trækker fredsforhandlingerne ud og senest igen har påstået, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er illegitim.

Derfor truer Trump nu Putin med konkrete sanktioner mod Ruslands olieeksport. Den amerikanske præsident siger, at han overvejer at indføre told på 25-50 procent mod de lande, som importerer russisk olie. Hvis han gør det, vil det virkelig være et stærkt kort at bruge i forhandlingerne.

Men bliver det til noget? Har Trump endelig skiftet side og er begyndt at presse russerne frem for ukrainerne? Det er nok for tidligt at konkludere.

For senere samme dag langede The Donald atter ud efter Zelenskyj og sagde, at den ukrainske præsident vil få »store, store problemer«, hvis han ikke snart underskriver det nye udkast til en mineralaftale mellem de to lande, som reelt vil gøre Ukraine til en amerikansk koloni.

2. Største trussel mod Rigsfællesskabet

Hvad så med Grønland? I Trumps verden skal det vel helst også blive en slags koloni, for i hvert fald siger han, at »vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent«.

Efterhånden er det svært at betegne hans verbale angreb anderledes end som den største trussel mod Rigsfællesskabets territoriale integritet, siden sovjetiske soldater forlod Bornholm i 1946. Når Trump sender først sin søn og så sin vicepræsident til Grønland, er formålet tydeligvis at pisse territoriet af, på samme måde som russiske toppolitikere gjorde det på den ukrainske halvø Krim længe før annekteringen i 2014.

Dengang var det især Moskvas daværende borgmester, Jurij Luzjkov, der var aktiv på den front, mens Putin lod, som om han respekterede Ukraines grænser. Som verdens nok eneste statsleder har han i øvrigt udtrykt forståelse for Trumps planer om at annektere eller købe Grønland. Og det er vel kun ganske logisk, at Putin gør det.

For dermed smigrer han Trump, legitimerer sine egne annekteringer i Ukraine og forsøger at skabe splid mellem Europa og USA. Set med russiske briller kan det næsten ikke blive bedre.

3. Danmark scorer kassen

Godt nyt er der trods alt også i dag. For det går nemlig forrygende for den danske økonomi, som oplevede en vækst på 3,7 procent af BNP i 2024. Det fremgår af dagens opdatering fra Danmarks Statistik, som netop har regnet sig frem til, at væksten var lidt højere end tidligere antaget.

Endnu større var overskuddet på statsfinanserne: 4,5 procent af BNP, svarende til 133,2 milliarder kroner. Til sammenligning menes staten at indkassere omkring 3,2 milliarder årligt på den kontroversielle afskaffelse af store bededag.

Sagt på en anden måde har vi tjent så mange penge i år, som det vil tage os cirka 40 år at tjene ved at arbejde på den nu sløjfede helligdag. Og det kan man jo blive lidt sur over. Men dog næppe så meget som over alle Trumps kaotiske udmeldinger, som undergraver demokratiet på begge sider af Atlanten.

Kærlig hilsen
Andrey Kazankov