#MeToo. »De er der for DR, ikke for os.« Tre kvinder fortæller om seksuelle overgreb og chikane i Danmarks Radio. Og om en HR-afdeling, de føler, har svigtet.

Chefanklager

#MeToo har ramt mediebranchen. Siden studievært Sofie Linde til Zulu Awards den 26. august beskyldte en unavngiven »stor TV-kanon« i DR for at have krævet seksuelle ydelser af hende under trusler om at ødelægge hendes karriere, har 1615 kvinder underskrevet en erklæring, der bekræfter, at også de kender til eller har oplevet lignende episoder i mediebranchen.

I denne uge afleverede ti kvinder desuden en klage til DR, hvor de beskriver adskillige episoder af grænseoverskridende seksuel adfærd i arbejdstiden og retter anklager mod særligt to chefer i koncernen, der blandt andet skulle have givet kvindelige praktikanter massage og klappet dem bagi.