Bål og brand

Velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag om den amerikanske præsidents trusler mod præstestyret i Iran.    

Den amerikanske præsident talte om en »smuk armada, der sejler smukt mod Iran lige nu«. Det var onsdag i denne uge foran en større forsamling af hujende fans. Kronjuvelen i den armada er USS Abraham Lincoln, et atomdrevet hangarskib, der normalt transporterer flere tusinde soldater og en række kampfly.

Trump vil have Iran til én gang for alle at opgive sit atomvåbenprogram, udviklingen af langtrækkende missiler og finansieringen af militser i regionen. Og der er mindst seks grunde til, at præstestyret lytter opmærksomt, når Trump truer med bål og brand.

For det første er stabilitet og status quo ikke værdier, der vejer tungt i den amerikanske regering. Trump repræsenterer en bølge af aversion imod den inerti, der har gemt sig i tidligere tiders indenrigs- og udenrigspolitik. Det gør hans næste træk uforudsigeligt.

For det andet er den amerikanske præsident for første gang i reel hjemlig modvind, primært på grund af begivenhederne i Minnesota. Han har derfor brug for et ændret fokus, ikke mindst frem mod midtvejsvalgene senere på året. 

For det tredje er præstestyrets erfaring med præsident Trump ganske konkret. I Teheran har man ikke glemt, at Trump under sin første præsidentperiode dræbte generalmajor Qasem Soleimani. Det skete 3. januar 2020 i et luftangreb, da Soleimani besøgte den irakiske hovedstad, Bagdad. Soleimani var øverstkommanderende for Revolutionsgardens Quds-styrke og arkitekten bag Irans militære indflydelse i Mellemøsten. Samme revolutionsgarde blev torsdag i denne uge sat på EUs terrorliste, samtidig med at EU indførte yderligere sanktioner imod Iran.

Quds-styrken udfører operationer uden for iransk territorium og træner, finansierer og bevæbner Hizbollah, Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, Houthi-bevægelsen og flere andre militser i regionen. I denne måned er styrken anklaget for at bringe fremmede militser ind i Iran for at nedkæmpe demonstranter mod regimet. Drabet på Soleimani sidder dybt i regimet. Hans dødsdag markeres hvert år.

I Teheran har man heller ikke glemt, at USA under ledelse af Trump i sommer assisterede Israel i 12 dages-krigen mod Iran. Den amerikanske Operation Midnight Hammer 22. juni 2025 bestod af en række luftangreb mod tre atomanlæg i Iran. 12 dages-krigen var en gedigen israelsk ydmygelse af det iranske præstestyre. Israel slog det meste af den iranske hærledelse ihjel. 

Samtidig viste 12 dages-krigen, hvor infiltreret præstestyret er af den israelske efterretningstjeneste. Hvis israelernes attentat mod Hamas-lederen Ismail Haniyeh i hjertet af Teheran sommeren før havde vist svaghederne i det iranske sikkerhedssystem, viste 12 dages-krigen, at hele toppen af præstestyret reelt lever på Israels nåde. Den amerikanske deltagelse i krigen viste Teheran, at USA dels ikke viger tilbage for angreb på iransk territorium og ikke bruger sin indflydelse på Israel til at forhindre dem. 

For det fjerde har Trump gentagne gange sagt, at hvis demonstranter mod præstestyret blev dræbt, som det er sket i denne måned, ville USA gribe ind militært. Trump har dog trukket lidt i land på det seneste og har ikke nævnt demonstrationerne i denne uge, hvor presset på Iran er øget. 

For det femte bruger den amerikanske præsident samme ordvalg i truslerne imod præstestyret, som han brugte forud for angrebet på Venezuela. Han har sammenlignet de to situationer direkte og sagt, at han har sendt en større styrke til Mellemøsten, end han gjorde under operationen i Venezuela.

For det sjette har flere af præstestyrets venner og gode bekendte det seneste døgn interveneret diplomatisk. Såvel Ruslands præsident Putin som Kinas præsident Xi Jinping har advaret imod militær intervention. Tyrkiet har tilbudt at mægle mellem USA og Iran. Disse lande kommer ikke på banen uden grund. 

Alt det taler for, at et ydmyget og historisk svækket præstestyre lige nu er i fuld gang med at sikre mulige mål, såsom atomprogram, Revolutionsgarden, økonomiske mål, eksempelvis olie og gas-installationer, og den øverste politiske og militære ledelse. For en god ordens skyld.

I øvrigt

Et samarbejde med lokale myndigheder kan betyde en nedskalering af antallet af ICE-betjente i byen Minneapolis i den uroplagede stat Minnesota i USA. Det sagde den amerikanske grænsezar, Tom Homan, under et pressemøde torsdag, ifølge Reuters.

Meldingen kommer oven på flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE, efter at to borgere er blevet dræbt under immigrationsindsatser i byen.

Homan siger desuden, ifølge Ritzau, at USAs præsident, Donald Trump, har anerkendt, at der er behov for forbedringer af indsatserne.