Autold

Fra 1. januar 2027 indfører USA 50 procent told på »alle biler, lastbiler – både store og små – autodele og stål« fra Canada. Det skriver Donald Trump på sit sociale medie Truth Social. Når tolden først indføres ved årsskiftet, har historien lært os, at han faktisk ikke agter at gøre det, men i stedet vil true sig til indrømmelser.

Men canadierne har været hurtige med gengældelse og er klar til at modsvare den amerikanske told »dollar for dollar« fra den 8. september.

Det ligner en regulær handelskrig. Det har det gjort før. Men der er også en mulighed for, at en aftale er underskrevet om 14 dage. For en toldkrig mellem USA og Canada vil gøre ondt på begge lande, men særligt ondt på den hårdprøvede amerikanske bilindustri.

USA importerer biler, bildele og stål fra Canada til sin produktion for et beløb svarende til omkring 50 milliarder dollar hvert år. Det er ikke unormalt, at karosseridele krydser grænsen flere gange i produktionen og ville skulle fortoldes flere gange. Da Trump varslede told på 25 procent på import fra Canada sidste år, sagde den administrerende direktør i Ford Motors, Jim Farley, at tolden ville »sprænge et hul« i bilindustrien. Told på 50 procent kan potentielt dræbe bilindustrien. Nærved samtlige bilproducenter, der er børsnoterede i USA, oplever aktiefald nu.

Canada er langt den største importør af amerikanske biler. Mere end hver fjerde eksporterede amerikanske-producerede bil ender i Canada. Det er mere end Storbritannien, Japan og Kina tilsammen. Men Canada har det seneste år lavet mere end 20 handelsaftaler med andre lande, vigtigst i relation til dette er aftaler med Kina og Sydkorea om storskala import af elbiler.

Trump argumenterer for tolden med et milliardstort handelsunderskud med Canada på varer – han regner ikke tjenesteydelser med – og skriver i versaler, at »vi har ikke brug for Canada, de har brug for os«. I Ontario, hvor Canadas bilindustri og -produktion har hjemme, gik premierminister Doug Ford i rette med den udtalelse, da Canada – ifølge ham – sørger for strøm, uran og nikkel til USA. »Jeg ville gerne se (Trump, red.) få biler til at køre uden olie,« sagde Ford. Han glemte at sige, at toldkrigen rammer Canada og særligt Ontario hårdere, hvorfor forbundsregeringen allerede nu er klar med hjælpepakker.

Omvendt vil høj told på biler, stål og bildele ramme stater som Michigan, Maine, Texas og Ohio. Alle stater, som der holdes øje med til midtvejsvalget til november i forhold til, om Demokraterne kan tage flertallet i Senatet. Det er ikke populært at føre en politik, der kan koste amerikanske job. Det ved Trump godt. Han undtog bildele, stål og aluminium fra store dele af den nødtold, der udløb for en måned siden. Nu er målet at forsøge at rykke bilproduktionen til USA, men det tager tid – mere end fire måneder – at bygge/flytte bilfabrikker fra Canada til USA.

Hele tolddisputten på tværs af verdens længste landegrænse begyndte fredag, hvor forhandlingerne om nye told- og handelsregler brød sammen. Canada eksporterer omkring 70 procent af sine varer til USA og er selv det største eksportmarked for 26 amerikanske delstater og i top tre for 45 stater. Allerede dagen efter sammenbruddet trådte en amerikansk told på 50 procent på en lang række canadiske varer i kraft. Og Canada lovede at gengælde tolden »dollar for dollar«.

Så hvem blinker først? 

Canada? Trump? Eller den hårdtprøvede bilindustri, der må blinke ind i nødsporet og dreje nøglen om?

I øvrigt

Dolly Parton gik i aftes bort. Hun blev 80 år gammel. Men hendes utrolige stemme og ditto musik står til evig tid. Hun kunne noget som få amerikanere kan: at bygge bro mellem unge og gamle, mellem lgbt+ og MAGA. På den måde kunne alle i USA lære noget af Dolly Parton. Begravelsen bliver en lille privat ceremoni, oplyser familien.