Ved søens bred stiller jeg min rygsæk, en blå Escapist 25, med madpakke og vandflaske, myggespray, Kleenex, lille håndklæde og regn­sæt. Glemt: peberspray. Hunden er heller ikke med, den er yngre end mig, men alligevel 71 år og gigt­plaget.

Jeg er alene i skoven og uden våben. Her er ingen andre. Balancerende på en plet sand tager jeg tøjet af og går ud i den blød­bundede sø, forbi sivskoven i kanten og videre ud mod svanerne. Jeg kan ikke se mine fødder, lægger mig på ryggen og flyder køligt hen over det mørke tang og en lille uvished. Geder, krabber, døden? Med ansigtet mod hurtige grå skyer og ørene under vandet hører jeg lyde dernedefra. Det burde regne, så vandet også kom oppefra.