Det er fornemmelsen af, at politikerne gladeligt stiller sig frem, når ting lykkes for dem, men gemmer sig, når det går galt, som ligger til grund for et borgerforslag, der kræver »åbenhed og ærlighed i det politiske system«. Sagen handler om den uvildige udredning af Danmarks militære indsats i Afghanistan, som er under udarbejdelse af forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Initiativtageren til borgerforslaget er Morten Kromann, en tidligere udsendt i Afghanistan, som i dag er dommerfuldmægtig. Kromann står ikke alene med sine frustrationer. På en måned har hans borgerforslag samlet mere end 33.000 underskrifter. 

Blandt underskriverne findes flere, der tidligere har bestridt topposter i Forsvaret: Det er opsigtsvækkende, at folk, der har tjent i et embede, hvor man i reglen følger kommandovejene uden at kny, nu siger fra. Balladen viser, at hærens kodeks om ordentlighed støder sammen med politikernes behov for imagepleje.

På en måned har et borgerforslag, der kræver, at politikere står ved deres udsagn og beslutninger i forbindelse med Danmarks indsats i Afghanistan, samlet mere end 33.000 underskrifter. Opsigtsvækkende har en række profiler, der tidligere har bestridt topposter i Forsvaret, nu også skrevet under. Foto: Søren Bidstrup, Berlingske.

Det var Folketinget selv, der i 2021 bad DIIS om at stå for den uvildige udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021. Krigen endte som bekendt med, at Taleban genindtog hovedstaden Kabul i august 2021 – 20 år efter, at de blev afsat som følge af invasionen. 

Dette førte til en kaotisk og ganske uværdig evakuering af vestlige diplomater og militærfolk, og at Afghanistans befolkning nu igen er underlagt et islamistisk diktatur, der nægter afghanske kvinder de mest elementære frihedsrettigheder.

De danske forskere bag undersøgelsen af forløbet udgav i november 2024 den del af deres arbejde, der svarer på spørgsmålet om, hvordan Taleban var i stand til at genvinde magten. Den aktuelle strid angår anden del af udredningen, som gennemgår de centrale beslutninger, der blev truffet af danske politikere under krigen.

Denne del lå færdig i februar 2025. Men den er stadig ikke udgivet. DIIS oplyser på sin hjemmeside, at man afventer en »proces med danske myndigheder om dokumentanvendelse og afklassificering«, som det hedder. 

Det, der ligger bag formuleringen, er, at forskerne i rapporten har haft gevaldige problemer med at få lov til at citere politikere for udtalelser, der stammer fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets formand, Søren Gade (V), understreger i en udtalelse om sagen, at »nævnsmedlemmer har udtalt sig på møder i forventning om, at deres udtalelser var fortrolige i 30 år«, og at hensynet til Afghanistan-udredningen ikke må gå forud for hensynet til nævnets »integritet«.

Striden er endt med, at politikerne selv må vælge, om de ønsker at fremgå i udredningen med navns nævnelse, eller om de vil optræde anonymt. Det sidste har en helt central aktør, tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), valgt at gøre. Søren Gade selv, der var forsvarsminister mellem 2004 og 2010, vil »søge vejledning«, inden han bestemmer sig. 

Det svækker selvsagt udredningen, når udtalelser refereres uden den kontekst, der følger af, at læseren kender afsenderen. Det er det, der falder borgerforslagets 33.000 underskrivere for brystet. Herunder også folk, der har haft højtstående poster i Forsvaret under Afghanistan-krigen. Blandt dem er Jesper Helsø, som var Forsvarschef mellem 2002 og 2008, Michael Lollesgaard, forhenværende hærchef og Frank Lissner, tidligere chef for Jægerkorpset.

Alle er pensionerede, så de kan tale frit. Og det gør de så: »Jeg har svært ved at se, hvad de har snakket om bag lukkede døre, som ikke må komme frem i dagens lys. Og i Forsvaret siger vi, at hvis det ikke kan forklares, kan det ikke forsvares,« udtaler Frank Lissner til Frihedsbrevet.

Senest har Jesper Korsgaard Hansen, der er nuværende formand for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, med 9.000 medlemmer, opfordret til at skrive under på borgerforslaget.

Borgerforslaget viser, at dem, der satte livet på spil og førte politikernes beslutninger ud i livet i Afghanistan, ikke agter at tage hensyn til politikernes imagepleje. At hele 33.000 danskere har skrevet under på en måned vidner i øvrigt om, at der er et større demokratisk behov for, at politikerne tager ejerskab over deres beslutninger.

Nok er de tidligere topfolk i Forsvaret, som har skrevet under på forslaget, gået på pension, men mon ikke man også følger sagen med opmærksomhed i den nuværende forsvarsledelse. Den nye forsvarsminister, Jeppe Bruus, bør tage sagen dybt alvorligt.

I øvrigt 

Efter den seneste uges kamphandlinger mellem USA og Iran har iranerne ifølge den amerikanske præsident bedt om at genoptage »samtalerne« om en endelig aftale med USA. Det skriver Trump på sit medie, Truth Social. Ønsket blev besvaret positivt ifølge præsidenten, men »USA har understreget meget tydeligt, at våbenhvilen er OVRE«. Iran har sent fredag aften afvist at have bedt om en samtale med USA.