Velfærd. Bid for bid løfter regeringen sløret for en reform af ældreplejen med positive takter og svære udfordringer.
Ældresagen
I NYTÅRSTALEN 2022 bebudede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen ville barsle med en ældrelov. Den ville blive både kort og præcis. Der blev også nedsat et panel af kyndige folk under ledelse af den nys pensionerede departementschef Per Okkels. De rapporterede senere samme år.
Så skete der ikke mere. Men vi fik et valg, en ny regering hen over midten, der i sit ret ambitiøse regeringsgrundlag varslede en generel velfærdsreform med en vidtgående frisættelse af sektoren og en målrettet ældrereform. Det er efterhånden så lang tid siden, at der nok var folk, der begyndte at tvivle på både regeringens innovationsevne og handlekraft.
Del: