Min familie flyttede til Nærum i 1969, og som de moderne mennesker vi var, troede vi, at det hele begyndte med os selv. Vi var de første beboere i rækkehuset i Egevang Syd. Et par hundrede meter væk summede Helsingørmotorvejen lavt, den var også ny.

Anders Bodelsen havde netop indskrevet det nybyggede butikstorv i dansk litteraturhistorie via Tænk på et tal (1968) som selve velfærdssamfundets utopi, hvor »mellemlaget« (også nyt) kedede sig til døde. Forfatteren boede der selv og syntes slet ikke, forstadens nyopførte totalmiljøer fandtes i bøgerne. Han skrev med udgangspunkt i sine stærkt hverdagsagtige Nærum-oplevelser. Det blev kaldt nyrealisme.