Jeg så for nylig en gammel video fra ukrainsk tv, som viser, hvordan ukrainske styrker i begyndelsen af 00erne på en flybase destruerede landets langtrækkende strategiske bombefly af typen Tu-22M3. Seancen blev overvåget af personale fra det amerikanske forsvarsministerium og var et led i en aftale efter Budapest-memorandummet, der blev underskrevet i 1994, og som indebar, at Ukraine skulle opgive sit atomarsenal til gengæld for sikkerhedsgarantier fra USA, Storbritannien og Rusland.

Vi ved nu, at Budapest-memorandummet ikke havde nogen virkning. Men Ukraine havde meget få realistiske alternativer til at underskrive det dengang. Nu er det den indlysende grund til, at ukrainerne har ret til at forvente støtte fra USA og UK. Ruslands krig mod Ukraine har varet i 12 år, fire af dem som en regulær invasion. For mennesker som mig, der er født i en generation, som kun har kendt krig i kraft af vores bedsteforældres erindringer om Anden Verdenskrig, har det taget tid at erkende, at den nuværende krig ikke er et forbigående fænomen.