Lige nu taler alle om, hvad der var forkert ved Alle elsker Rasmus. Om fupnummeret, hvor Rasmus Wallbridge i fire måneder troede, at han udviklede en spillefilm sammen med en god ven, mens kameraerne kørte. Om undskyldningen, om det genbrugte grin i klipningen, om hvem der vidste hvad.

Vi er alle enige om, at det program aldrig skulle have været lavet, men hvorfor blev det så lavet? Hvordan går vi fra, at mange syntes, det var en god idé, til at alle pludselig synes, det er en elendig idé?