I 2024 holdt jeg min tale om »den tredje erkendelse« i Folketinget, hvor jeg advarede mod indvandreres infiltration af samfundets institutioner og undergravning af dem indefra. Talen blev mødt af massiv modstand fra venstreorienterede politikere, intellektuelle og forskere, som benægtede, at der skulle være et problem, ligesom en fransk stjerneforskers bog blev hældt ned ad brættet af to prominente forskere. Nu kan Tina Magaard afsløre, at de to forskere har begået alvorlige fejl i deres kritik af bogen Broderismen: Sådan undergraver islamister de vestlige samfund.

Sagen rejser alvorlige spørgsmål: For hvorfor insisterer dele af det intellektuelle miljø på, at vi skal ankomme med stor forsinkelse til virkeligheden? Hvorfor er det først nu, vi begynder at nærme os et sted, hvor der er reel grobund for politisk handling?