Kronik. Får ideologikløften mellem unge mænd og kvinder indflydelse på fødselsraterne?

Røde kvinder og blå mænd

De ideologiske forskelle mellem unge kvinder og mænd er vokset markant de senere år. Det viser en global undersøgelse, hvor Tyskland og Storbritannien er med. Og eftersom Tyskland minder om Danmark, må man forvente, at unge i Danmark følger tendensen: Unge kvinder bliver mere liberale (i amerikansk forstand), mens unge mænd bevarer en konservativ holdning eller bliver mere konservative.

Kløften er interessant i en tid, hvor fødselsrater er i højsædet. Hvis ideologiforskelle udfordrer familieformer og gør det sværere for unge kvinder og mænd at finde partnere, kan dette påvirke fødselsraterne.