Den berømte talemåde »operationen lykkedes, men patienten døde« blev født i 1941, da penicillin blev anvendt første gang til behandling af mennesker. Patienten blomstrede kortvarigt op – men døde nogle dage efter. Er vi ved at gentage denne tvivlsomme succes i disse år?

Langt de fleste mennesker er bekymrede over de nye trusler mod fred og sikkerhed i Europa, vi er også villige til at ruste op. Danmarks sikkerhed handler dog ikke alene om militært forsvar, men afhænger også af det, vi kunne kalde samfundets folkelige sammenhold og sammenhængskraft.