Læserbreve

Ikke ofre

Mathias Secher Rom, teolog og førtidspensionist

I artiklen »Reformen, der slog fejl« (WA #02) omtales førtidspensionister, som for nylig har fået pensionen tildelt, før de fyldte 40 år. Jeg er en af dem. Vi beskrives gennem forskellige citater som ensomme mennesker med trang til hash og gaming, der ikke skal »regne med, at nogen forholder sig til dig, eller at du kan få et aktivt liv«. Man behøver ikke være særlig krænkelsesparat for at føle sig stødt over denne gennemgående karikatur.

Jeg bifalder opmærksomheden på, at førtidspension ikke i sig selv er lykken. Vi ville hellere kunne arbejde. For mange af os betyder førtidspensionen dog, at familien igen kan regne med os i det små. At vi indimellem kan deltage i noget godt, fordi vi kan bruge resten af tiden på at pleje vores helbred. Det er måske ikke lykken, men mindre kan også gøre det. Vi er ikke ofre eller stakler. Vi er medborgere i første halvdel af livet, som desværre er blevet syge.

Fordelene ved AI

Julie Tousgaard H. Rasmussen, i gang med sabbatår

I sidste uge fortalte jeg en ven om min kærestes tredageseksamen på teologistudiet. Hans reaktion var spontan og lettere provokerende: »Det er jo bare en ChatGPT-eksamen!« Hans kommentar ramte noget centralt i den aktuelle debat om brugen af kunstig intelligens. Hver dag læser vi overskrifter om, hvordan teknologier som ChatGPT overtager flere dele af vores hverdags- og arbejdsopgaver, og dette kan nemt virke skræmmende og overvældende.

Men har vi midt i denne frygt overvejet, at der også kan være fordele?

Når vi hører om, hvordan ChatGPT skriver jobansøgninger, udarbejder større opgaver eller hjælper os med at skrive mails, så opstår spørgsmålet: Er det i virkeligheden teknologien, der »overtager«, eller er der i stedet blot tale om en ny måde at understøtte os dødelige på? Og ærligt talt: Var vi i forvejen altid de bedste til de opgaver, vi nu lader AI håndtere?

Forestil dig eksempelvis en studerende, der kæmper med at formulere sine tanker klart i en opgave. Ved hjælp af ChatGPT kan vedkommende få forslag til strukturer eller sproglige forbedringer, som styrker formidlingen af vedkommendes ideer. Eller hvad med jobansøgeren, der måske ikke er stærk til at formulere sig skriftligt, men dygtig inden for logistik? Her kan AI hjælpe med at udforme en skarpere ansøgning.

På den måde bliver teknologien en hjælpende hånd i stedet for en konkurrent. I mange tilfælde handler det ikke om, at vi overlader vores menneskelighed til maskinerne, men om, at vi giver os selv bedre værktøjer til at udføre hverdagens opgaver. Selvfølgelig er det vigtigt at være kritisk og overveje de etiske aspekter ved AI. Men vi bør ikke udelukkende se teknologien som en trussel – vi bør også se dens potentiale for at hjælpe os med at leve smartere, arbejde mere effektivt og endda frigive tid til det, der betyder noget.

Babygirl

Mogens Henze, læser

Emma Rosenzweigs anmeldelse af filmen Babygirl var fremragende og passer til avisens saglige image. Den var både detaljeret, dybdegående og godt skrevet. Hold fast i hende som anmelder.

Hvem er populister?

Kjeld Flarup Christensen, civilingeniør

»Demokratiet skylder ikke at anerkende, når folk mister deres privilegier,« udtaler professor i statskundskab Christian Rostbøll (WA #02). Dermed viser han, at han har forstået lige så lidt af Donald Trumps seneste valgsejr, som Demokraterne har. Man kunne jo vende det rundt og spørge, om det virkelig er et privilegium at få en stilling, hvis man er den bedst kvalificerede?

Det er der politikere, som mener, og derfor lovgives der imod dette. Jeg tænker her selvfølgelig på kønskvoterne, som jeg mener er populistiske, selvom det ironisk nok netop er, hvad man kaldes – »populist« – hvis man er imod en sådan ført politik.

For et år siden kunne Weekendavisen skrive om den egyptiskfødte svensker Sameh Egyptsons ph.d.-afhandling, som dokumenterede, hvordan Det Muslimske Broderskab stiller vanvittige krav om ligestilling, og hvordan politikere på venstrefløjen villigt modtager disse. Men det er alligevel højrefløjen, som afviser disse krav, der kaldes »populister«.

Bevægelsen Black Lives Matter har givet bagslag. Især efter historier om, hvordan politiet er holdt op med at patruljere i sorte områder, hvor kriminaliteten følgelig er eksploderet. Opgøret med privilegier har taget overhånd og er endt som omvendte privilegier. Jeg giver Rostbøll ret i, at det drejer sig om anerkendelse. Så måske det er på tide også at anerkende selvforsørgende, hvide, heteroseksuelle kristne mænd i stedet for at blive ved med at udskamme dem.

Brand og ret 1

Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter

Tre personer er blevet idømt fængselsstraf for at have hængt en dukke op i en lygtepæl og krævet dukken henrettet. Dukken var navngivet »Mette Frederiksen«. Forleden så jeg i TV Avisen på DR, at situationen var affilmet i en liveudsendelse, uden at den ansvarlige endnu er fængslet.

Jeg forstår ikke helt, hvad forskellen er på de to situationer. I begge tilfælde bliver en dukke krævet henrettet. I TV Avisens tilfælde endda over for et millionpublikum. Jeg forventer, at TV Avisens ansvarlige omgående fængsles. Vi lever (en kort tid endnu) i et land, hvor der er lighed for loven.

Brand og ret 2

Steen Palvig, civilingeniør

Jeg forstår, men sympatiserer ikke med de knæfald, vi har gjort for terroren. Man kunne nævne: muhammedkrisen, Charlie Hebdo-massakren, drabet på den franske skolelærer Samuel Paty, mordforsøget på Salman Rushdie. Vi har nu de facto selvcensur i form af blandt andet koranloven, og desværre har tendensen til at indskrænke ytringsfriheden bredt sig unødvendigt.

Jeg har hidtil haft stor respekt for retssystemet, hvor jeg selv har ført to sager ved landsretten. Jeg kender tilmed flere topadvokater, som siger, at byretten og landsretten efterhånden er bange for at træffe nye afgørelser. De leder desperat efter præcedenssager, så deres forfremmelse ikke trues. Men i Højesteret er de jo urørlige og gør derfor altid det rigtige, eller ...

Jeg er således grædefærdig over den ubetingede fængselsdom til tre demonstranter, som havde hængt et billede op med en plakat af Mette Frederiksen og teksten »hun må og skal aflives«. Ren satire med umisforståelig citering af statsministerens egne ord i minksagen. Senere blev plakaten antændt af nogle helt andre.

Jeg har en nær bekendt, som startede på RUC, dengang Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Da blev de nye studerende modtaget af studenterstyrelsen og flere ansatte universitetsundervisere. Der var til lejligheden fremstillet en dukke af Fogh Rasmussen, som blev afbrændt rituelt med forskellige besværgelser. Ingen reaktion fra retssystemet.

Der er desuden faldet dom i en sag om 129 vittigheder ved byretten i Holstebro. Kun to dommere stemte for, og her lød dommen på betinget fængsel. Hermed kan man konkludere, at det ene satireindslag vedrørende minksagen (den brændte plakat) åbenbart er meget værre end de 129 tilsammen. Sagen er anket, og jeg håber virkelig, at retssystemet snart kommer til fornuft.

Virker det, vi laver?

Abelone Olufsen, læser

Når Weekendavisens journalist Henrik Dørge i artiklen »Reformen, der slog fejl« (WA #02) analyserer sig frem til, hvorledes intentionen om at hjælpe flere udsatte borgere i job er endt i fiasko, vil jeg tillade mig at tilføje – inspireret af den internationalt anerkendte sociale iværksætter Hilary Cottams bog Radikal hjælp (med undertitlen Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten) fra 2018 – at vi ikke kan forvente at finde noget nyt, hvis vi bliver ved med at fiske i samme hul.

Hvis intentionen om at hjælpe flere såkaldt udsatte borgere i job mislykkes, så kunne det måske skyldes, at velfærdsstaten helt grundlæggende er ude af trit med vor tids problemer. Også Helle Øbos bog Man møder et menneske – fra bureaukrati til relationel velfærd (2023) viser, hvordan en væsentlig hindring er den vanlige systemtilgang med dens krav om dokumentation, unødvendig lovgivning og bureaukrati.

Øbo, der er administrerende direktør i AskovFonden, efterlyser – ligesom Cottam – en relationsbåret velfærd og besvarelsen af et grundspørgsmål: »Det, vi laver sammen, virker det for borgeren?« Her vil jeg tillade mig at konkludere, at hvis mennesker ikke får den støtte eller de ressourcer, de har brug for, så får de svært ved at tage magten tilbage i egne hænder.

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.