Læserbreve

Farvel Weekendavisen

Nicholas Munk Pedersen, forhenværende abonnent

Jeg tegnede for nylig abonnement på Weekendavisen. Mit håb var, at jeg kunne få faktabaseret kvalitativ journalistik i stedet for de let tilgængelige nyheder på sociale medier og gratis medier. De seneste år har jeg lyttet ugentlig til avisens gratis podcast og tænkt, at Weekendavisen i nogen grad var hævet over clickbait-nyheder og ville føre sig frem på faktabaserede artikler.

Jeg må dog indrømme, at jeg efter at have modtaget avisen i nogle uger – og særligt i seneste uges eksemplar – er blevet afkræftet i min tro på, at avisen skiller sig ud. Særligt Christoffer Zielers vrøvl om Harry Potter-serien er jo ikke engang værdig for B.T. Harry Potter-bøgerne har uden sammenligning været den bogserie, der her skabt mest læselyst hos børn og voksne de sidste 25 år.Zielers kritik bygger på absolut intet andet end mangel på opmærksomhed og åbenlys fantasiløshed. Det er præcis den type artikler, som jeg ville undgå ved at tegne abonnement på Weekendavisen.

Det er helt fair, at Christoffer Zieler ikke kan lide Harry Potter-serien, men bøgerne kunne meget vel være en af de få ting, der gør, at PISA-resultaterne ikke ser endnu mere dystre ud. Zielers kritik fremstår tydeligt ubegrundet. Og koblingen til PISA-testen og børns manglende læseevner gør det til håbløs journalistik.

Nu opsiger jeg mit abonnement.

Løft blikket

Elsebeth Lynge, professor emerita i epidemiologi ved Københavns Universitet

Gennem årene har jeg på afstand fulgt Peter Aabys forskning. Journalist Gunver Lystbæk Vestergård har bedt om min mening til baggrund for sin igangværende artikelserie om emnet i Weekendavisen. 

Nu er det jo klart god underholdning, når uenighederne udfolder sig i fuldt flor i forskningsverdenen. I kampens hede kan ordene vendes og drejes, så for at holde mine ord samlet har jeg valgt at svare skriftligt i form af et debatindlæg. 

Jeg har fire kommentarer til sagen.

1. Peter Aaby er en af de få danske forskere, der har haft et livslangt engagement i sundhedstilstanden for børn i lavindkomstlande. Det er efter min mening meget prisværdigt.

2. Peter Aaby er nysgerrig og stædig, og hans undren over uventede observationer har ført til vigtige erkendelsesspring. Det er vanskeligt for mig at gennemskue, hvad der driver den nuværende hetz mod Peter Aabys og Christine Stabell Benns forskning i mulige uspecifikke effekter af børnevaccination.

3. Efter min mening er denne hetz forfejlet. Vi har brug for forskere, der får øje på uventede ting og rejser flaget. Selvfølgelig skal vi altid have ordentlig evidens, før vi handler. Men i stedet for at »slå budbringeren ihjel« burde de mange aktører fokusere på at bidrage med uafhængig evidens til handling i givne sammenhænge.

4. Peter Aaby har i 50 år, de sidste mange år sammen med Christine Stabell Benn, drevet forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Finansieringen har i overvejende grad været baseret på kortvarende eksterne bevillinger. At drive en infrastruktur med eksterne midler kræver en enorm indsats. Det er velkendt i forskningsverdenen, at disse rammebetingelser ikke kan undgå at føre til tidspres, svipsere, frustrationer, konflikter og uenighed.

Det er sjældent, at forskning fører til erkendelsesspring. Jeg synes, vi som danskere skal være stolte af Peter Aabys livsværk.

En smuldrende teori

Peter Franklen, ingeniør

Jeg har læst Weekendavisen i det meste af mit voksne liv og er som udgangspunkt overordentlig tilfreds. Men jeg synes, at de mange artikler om Peter Aaby og Christine Stabell Benn tangerer chikane. Det startede som en interessant indsigt, som så mange andre spændende artikler af Vestergård, men det er blevet til en personlig heksejagt, som dels ikke er interessant, dels slet ikke sømmer sig for Weekendavisen.