Kåldolmer-forliget. Socialdemokratiet vil sammen med fagbevægelsen give næsten halvdelen af danskerne ret til tidlig pension. Men det bliver næppe til noget af én helt bestemt grund, skriver politisk kommentator.
Karbonadekongernes store dag
Hvis man vil forstå baggrunden for det store socialdemokratiske pensionsudspil, bør man begynde i den eksklusive socialdemokratiske madklub, som Mette Frederiksen for nylig har givet os indblik i på sin Instagram-konto.
Her sad statsministeren til bords med fem tunge fagforeningsmænd: FHs Morten Skov Christiansen, 3Fs formand Henning Overgaard, NNFs Ole Wehlast, Henrik W. Petersen fra Blik og Rør og Metal-formand Claus Jensen, der også lægger privat hjem til, laver maden og sætter den frem på sin rødternede dug. Forleden stod den på kåldolmere med snaps, og i tirsdags var der karbonader på menuen, temaet er let at forstå: dansk mad, som vor mor lavede den, aftensmåltidets svar på makrelmadden.
Del: