På dagen hvor Etisk Råd anbefalede regeringen at hæve abortgrænsen, havde DRs Aftenshowet inviteret fire personer, der pudsigt nok alle gik ind for at hæve den nuværende grænse på 12 uger. Derudover interviewede man en kvinde, som fortørnet fortalte, at hun havde været nødsaget til at få en senabort i Sverige, da hun ikke kunne få den i Danmark.

Så meget for DRs objektive vinkling af den sag. Alle nikkede medfølende til hendes historie. Medfølelse med det lille menneske, der blev suget i stykker i aborten, skulle man derimod se langt efter. En af programmets gæster udtalte, at selvom nogle kvinder fik mentale ar efter en abort, så var det altså helt i orden ikke at føle nogen som helst form for skyld.

Jeg må sige, jeg sad og fik kvalme. De ufødtes liv er billigt til salg. De er velkomne, når de er ønskede, planlagte og perfekte, men ellers slår vi dem ihjel, og det skal vi ikke føle skyld over.

Sagen er, at selv før uge 12 er det et lille menneske, som ligger i maven. Fra undfangelsen er mennesket i rivende udvikling, ligesom vi alle er i udvikling livet igennem. Abortgrænser er ubrugelige, for uanset hvor grænsen sættes, tager man livet af et lille menneske.

I Aftenshowet udtalte en jordemoder, at sundhedspersonalet kalder det et barn eller et foster, »alt efter hvad forældrene opfatter det som«. Kan det virkelig være rigtigt, at når barnet er ønsket, så er det et barn, men når det er uønsket, er det kun et foster i betydningen et ikkerigtigt menneske?

Enten er man et menneske, eller også er man ikke. Det beror vel ikke på følelser? Eller handler det i virkeligheden om, at man ikke tør sige, hvad det er, man gør, når man foretager en abort? For man skulle jo nødig føle skyld …

Med det menneskesyn, der demonstreres ikke bare i Aftenshowet, men i mange danske medier, taber både børnene og kvinderne. Det er næppe tilfældigt, at man med den ene hånd udvider retten til at tage livet af ufødte og med den anden hånd helt vil afskaffe livets ukrænkelighed i diskussionen om aktiv dødshjælp.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk