Toldmanden vender tilbage

Kære læser

Den 9. juli kom og gik.

Det har de fleste dage det jo med at gøre, men dagen i onsdags var alligevel anderledes imødeset af særligt politikere og chefer for de små og store virksomheder rundtomkring i hele Europa.

For USAs præsident Donald Trump havde oprindeligt sat 9. juli som deadline for forhandlingerne med EU om de nye, længe ventede toldsatser.

Men der skete altså ikke det store. Det er nemlig ikke lykkedes for parterne at blive enige om en aftale, så indtil videre er den store kulmination på toldkrigen mellem EU og USA udsat til august, hvortil toldmand Trump foreløbig har skubbet tidsfristen.

Så i Europa fortsætter den pinefulde ventetid, skriver Ole Nyeng og Mette Rodgers på forsiden af ugens avis.

Mens Danmark ifølge seniorforsker Jacob Funk Kirkegaard makroøkonomisk set formentlig er det land i Europa, som er bedst rustet til en handelskrig, står det helt anderledes til med Irland. Det er det land i Europa, der står til at blive hårdest ramt af amerikansk told.

Derfor er Mette Rodgers taget til den lille havneby Ringaskiddy, hvor man ligesom i resten af Europa venter i spænding på en ny aftale. For som altid ved man aldrig helt, hvad præsident Trump kan finde på.

Læs eller lyt til Mette Rodgers og Ole Nyengs artikel her.

Siden præsidentvalget har Demokraterne på den anden side haft vanskeligt ved at præsentere nye visioner.

Sådan var det i hvert fald, indtil en stjerne for nylig blev født ved partiets primærvalg til borgmesterposten i New York City. Her vandt den 33-årige Zohran Mamdani, der uden undskyldning kalder sig demokratisk socialist, og det har fremtvunget et selvopgør på den amerikanske venstrefløj, skriver Sebastian Krabbe fra New York:

»Mamdanis succes har delt vandene i partiet mellem dem, der i ham ser chancen for et demokratisk comeback, og dem, der frygter, at han afsporer det forsigtige gamle parti.«

Det er dog meget muligt, at Donald Trump slet ikke har tid til at bekymre sig om Demokraterne med både toldsatser og krig i Mellemøsten om ørerne. Mandag var Benjamin Netanyahu igen i Det Hvide Hus for at spise middag med Donald Trump. Men denne gang havde han en særlig gave med: et nomineringsbrev til Nobels Fredspris.

Trumps erklærede fredsprojekt i Mellemøsten går dog slet ikke så godt, som sådan en normering måske burde indikere, skriver Waleed Safi. For mens der stadig forhandles om våbenhvile, planlægger Israel en interneringslejr i Gaza og en såkaldt frivillig genbosætning af enklavens befolkning.

Om de planer skriver Martin Krasnik på lederplads, at etnisk udrensning nu er Israels officielle politik:

»Man forsøger at bilde verden ind, at fred kan opnås gennem deportation. Israels allierede må forstå, at det er dén regering, de samarbejder med. Og finde ud af, hvad de vil gøre for at bekæmpe den.«

Således opmuntret går vi fra et vanvid til et andet.

Den første af mine personlige anbefalinger handler om alle de enorme drikkedunke og vandflasker, som folk pludselig er begyndt at gå rundt med, efter at der har bredt sig en besættelse af at drikke tilstrækkeligt vand til at være hydreret. Men det kan åbenbart også blive for meget.

Og så vil jeg lige minde om vores dækning af cykelløbet Tour de France, som Brian Nygaard skriver om hver dag i nyhedsbrevet Hjertets Bjerge. Det kan man læse mere om og tilmelde sig her.

God læselyst – og stay hydrated!

Venlig hilsen

Simon Ejbye Schmidt
Nyhedsbrevsredaktør