Jeg har hørt, at det skulle være vildt hyggeligt at være med i ensemblecastet i en Wes Anderson-film. Alle tjener det samme, bor på samme hotel, spiser sammen, hænger ud på settet sammen og ser hinanden spille med den ekstra særhed, som gennemstrømmer alle Andersons karikaturer i hans fiktive verdener. Denne særegne arbejdsform må kunne noget for at lokke en Tom Hanks, en Willem Dafoe, en Benedict Cumberbatch, en Scarlett Johansson til at rydde kalenderen for »Wes« og droppe alle nykker, selv når de får nærmest komisk små roller. 

Men hvem vil ikke være en del af den chikke og nørdede amerikanske auteurs følge? Engang var han det vildeste friske, stilsikre pust, siden forgrenede han sit unikke udtryk. Nu er han en kultklub. På godt og ondt.