Videnskabens gentleman

Da nyheden om Peter Lund Madsens død blev offentliggjort i mandags, spredte sig en landsdækkende bølge af kondolence og medfølelse på tværs af sociale medier, som ellers næsten kun er Kongehuset og Kim Larsen beskåret. 

Det var et chok for mange, at Peter Lund Madsen var død som kun 65-årig i forbindelse med en cykeltur, og reaktionerne vidner om et menneske, der har sat et enormt aftryk i befolkningen med sit mangeårige virke som formidler af videnskab og ikke mindst hjerneforskningen. Peter Lund Madsen kunne med humor, nærvær og pudsige anekdoter gøre svært stof forståeligt for de fleste.

Jeg kendte ikke Peter Lund Madsen privat, men jeg har læst og anmeldt hans bøger gennem årene, og vi deltog ofte i paneldebatter sammen, ligesom vi gæstede hinandens radioprogrammer, hvilket var både behageligt og lærerigt for mig. 

Han var et forbillede med hensyn til både formidling og menneskelighed, og da jeg selv skulle lære at begå mig som radiovært, skelede jeg især til Peter Lund Madsen, som i den forstand var en slags radiofonisk storebror for mig. Det stod dog hurtigt klart, at hans finurlige stil var helt hans egen og ikke kunne efterlignes.

Peter Lund Madsen var speciallæge i psykiatri og dr.med. på en afhandling om hjernens energistofskifte under forskellige bevidsthedstilstande. Han udgav mange videnskabelige artikler om hjernen, før han i slutningen af 1990erne blev opdaget af DR2. Her blev et enestående talent for formidling udfoldet til glæde for både børn og voksne i en lang række forskellige udsendelser. Sammen med sin bror, Anders, udviklede Peter Lund Madsen desuden flere teaterforestillinger, og han skrev siden adskillige bestsellere om menneskehjernen.

Måske er det dog radioprogrammet Hjernekassen, sendt på P1 siden 2013, som har været den allervigtigste formidlingskanal for Peter Lund Madsen. Her var han en slags forløber for de mange værtsbårne podcast, der siden er fulgt, men i selskab med »HjerneMadsen« – som blev hans kælenavn – var det aldrig værtens person, der stod i centrum. Det første spørgsmål til gæsterne i programmet var altid: »Kan du ikke begynde med at fortælle lidt om dig selv?«, hvilket vidner om en vært, der heldigvis aldrig havde gået på journalisthøjskolen. 

Nysgerrigheden og interessen for andre mennesker var bærende for hele Peter Lund Madsens virke. Han inddrog ofte sig selv og sine personlige interesser for alt fra Japan til Sejerø, men altid på en måde, der pegede ud mod verden, og han blev aldrig privat i sine offentlige optrædener.

Peter Lund Madsen iagttog ikke blot verden på afstand, men involverede sig for eksempel som ambassadør for OCD-foreningen, som frivillig i et vaccinationscenter under coronanedlukningen og som almen praktiserende læge i 2023 i Grønland, hvor han især tog sig af patienter med psykiske lidelser. Han følte tydeligvis en forpligtelse til at bruge sin lægefaglighed og videnskabelige viden til gavn for andre. 

I coronadagene sendte Hjernekassen i en periode næsten dagligt, og man kunne hos Peter Lund Madsen blive klogere på denne virus, i takt med at stadig flere videnskabelige indsigter blev vundet. På et tidspunkt sagde han i radioen, at corona næppe smitter gennem luften – uden at blive modsagt af de gæstende eksperter – men da en lægmand skrev ind og henviste til et studie, der pegede i en anden retning, tog han det straks op og korrigerede sig selv på bedste videnskabelige vis. Formidling var på den måde ikke blot envejskommunikation for Peter Lund Madsen, hvilket også er med til at forklare, at han havde nogle af de mest trofaste lyttere i kongeriget.

Alle, der har læst, hørt og talt med Peter Lund Madsen, vil huske ham som en videnskabens gentleman, høflig, nysgerrig og beleven, og som en ægte nørd i den allerbedste forstand, der kunne fordybe sig i alverdens forskellige emner og altid finde noget interessant at fortælle om det. Hans virke var båret af en grundlæggende humanisme, og selvom han sjældent var eksplicit om sin egen livsanskuelse, tror jeg, at en passage på sidste side af bestselleren Dr. Zukaroffs testamente – en bog om menneskehjernen udtrykker det meget godt:

»Menneskets udgangspunkt er mennesket. Intet system, intet regelsæt, ingen idé, hvor formfuldendt den end måtte forekomme, kan erstatte denne erkendelse. Vi er døtre og sønner af det hemmelighedsfulde liv, og vi er kun mennesker. Vi må ydmygt holde os til det, menneskehjernen giver os: vores fornuft og vores evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Vi kan ikke undfange noget, der er større end os selv. Hver gang vi forsøger, går det galt.«

Vi har i sidste ende kun hinanden – vores fornuft og menneskelighed – når vi skal leve vores liv. Det var ikke blot en abstrakt erkendelse for Peter Lund Madsen, men noget han praktiserede i stort og småt. Det siges sommetider, at menneskets hjerne er for kompliceret til at forstå sig selv, men når man lytter til Peter Lund Madsen, kommer man et godt stykke nærmere. Han var et menneske, der brugte sit liv og sin hjerne til gavn og glæde for alverdens andre nørder og nysgerrige sjæle.

Peter Lund Madsen efterlader sig udover sin hustru Rinette også børnene Jacob og Daniel.

Svend Brinkmann er en professor i psykologi ved Aalborg Universitet kendt for sine kulturkritiske bøger. Siden 2019 har han også været vært på radioprogrammet Brinkmanns Briks på P1.