Vi er alle med i Årgang 20

Da Årgang 20 i sin tid havde premiere, skrev jeg her i avisen, at programmet var blevet overhalet indenom. Der var tale om en genstart af det ret storslåede eksperiment Årgang 0, der få år tidligere var bragt til en naturlig ende, fordi de fire børn, man havde fulgt siden deres fødsel omkring årtusindskiftet, var blevet myndige. Men hvor Årgang 0 ofte besad hjemmevideoens besynderlige skønhed, var det tydeligt, at de fire børn fra Årgang 20 blev født ind i en anden medievirkelighed: Alle danskere havde nu et kamera indbygget i deres mobiltelefon, så Årgang 20 forekom glattere, mere kontrolleret.

Nu har vi så afrundet fjerde sæson, og jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg dengang havde forstået omfanget af de forandringer, der faktisk var sket. For tænk lige over det: Det koncept, der omkring årtusindskiftet blev kaldt radikalt og kontroversielt, føles i dag ikke bare almindeligt, men direkte upåfaldende. Ikke kun, fordi der er tale om såkaldt almindelige familiers hverdag – geografisk fordelt på Djursland og Als, i Nordsjælland og Lyngby – men fordi det i dag er helt og aldeles ukontroversielt at følge andre menneskers liv. Også børns. Det er det, folk laver på Instagram. Så måske var det nødvendigt at gå mere kategorisk til værks: Måske stod Årgang 20 ikke svagere, fordi verden havde forandret sig. Måske var resten af verden simpelthen blevet til Årgang 20?