Sædvanligvis frister doublerækkerne en hengemt tilværelse ved de prestigiøse grandslamturneringer. Fokus er på herre- og kvindesinglerne, det er her, de bedste spillere er med, og pengepræmierne størst. Én mod én er tennissportens default – doubledisciplinen, og ikke mindst mixed double, er ofte at regne for træning eller opvisning.

Men ved årets US Open er meget anderledes. Først hældte arrangørerne millioner af dollar ud over den notorisk underprioriterede mixed double og lod rækken få plads og air time ved at afvikle den ugen før den egentlige turneringsstart. Siden har kvindedoublen udviklet sig til et uventet triumftog for en af de største tennisspillere i dette årtusinde.