Upåvirket

Roskilde Festival – og mange andre af sommerens festivaler – er steder, hvor mange vælger at beruse sig. Men festivalgæsternes udspilede pupiller, kværnende kæbemuskulaturer og spontant opståede trang til at nusse nogen i håret vidner om, at det ikke kun er hovedsponsoren Tuborg, som festivalgængerne tyr til, når de vil slippe hverdagen, komme i ekstase og nyde sommeren, musikken, festen og fællesskabet.

Nu, hvor vi har børstet urinstøvet af efter sidste uges dejlige excesser, er det tid til at overveje, hvordan Nordeuropas største musikfestival skal forholde sig til brugen af illegale euforiserende stoffer.

Under festivalen møder de fleste nok på et tidspunkt en sød, lille labrador i følgeskab med en brysk udseende hundelufter. Politiets narkohunde har i år beslaglagt færre ulovlige stoffer sammenlignet med sidste år.

Men tænk, hvis man greb sagen mere progressivt an og brugte ressourcerne anderledes. Stadig flere europæiske festivaler diskuterer nemlig åbent en ny tilgang til stoffer, som er baseret på oplysning og skadesreduktion snarere end firkantet håndhævelse af loven. Flere festivaler i Storbritannien har oprettet informationstelte drevet af sociale organisationer, hvor uddannet personale tester stoffernes kemiske sammensætning, så brugerne kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.

Mentalitetsændringen sker på et kærkomment tidspunkt, for brugen af mdma og ecstasy er i kraftig stigning, og på det voksende europæiske narkotikamarked er der registreret ecstasytabletter med en hidtil uset høj koncentration. I 2017 har tre danske unge mistet livet efter at have indtaget mdma. Ifølge en 2017-rapport fra Sundhedsstyrelsen svinger indholdet af mdma fra 13 mg til 233 mg i en tablet. Folk har med andre ord ingen mulighed for at vide, hvor stor en dosis, de indtager.

En ting er den svingende styrke, noget andet er ukendte indholdsstoffer. Stofferne bliver taget i blinde. Eksempelvis kan et pulver, som selv en garvet bruger ville identificere som kokain, vise sig at være hestebedøvelsesmidlet ketamin, som kan slå en pony ud på under et minut.

Roskilde Festivals medicinske beredskab deler ikke oplysninger til pressen om, hvor mange der har henvendt sig med stofrelaterede tilskadekomster. I år er der heldigvis ikke registreret dødsfald ligesom i 2012, hvor en ung mand mistede livet efter at have indtaget mdma, og 12 festivalgæster blev indlagt på intensiv på grund af narkotikaforgiftning.

På den baggrund har flere danske eksperter i rusmidler og stofbrug, blandt andre psykiater Henrik Rindom, i flere år været fortalere for, at der skal oprettes et informationstilbud på festivalen, der møder brugerne, hvor de er.

Myndighederne og festivalledelsen bryder sig muligvis ikke om, at folk tager stoffer. Men sådan ser virkeligheden ikke desto mindre ud. Og for de mennesker, som tager stoffer, har festivalen et ansvar for at skabe så trygge rammer som muligt. Spørgsmålet er, hvad der er vigtigst: At redde liv, eller at statuere et moralsk og juridisk eksempel?

Roskilde Festival oplyser på sin hjemmeside, at de følger med i de internationale debatter om stoftests, men læner sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Styrelsen mener, at tests kan have en »legitimerende effekt« og frygter, at de indirekte kan blåstemple stoffer over for unge, som ellers ikke har overvejet at tage dem.

Signalværdien er selvfølgelig værd at overveje. Omvendt kan man argumentere for, at tests faktisk gør det modsatte af at »reklamere« for stofbrug: Testresultaterne anskueliggør netop, hvor lidt viden, brugerne har om indholdet af stofferne, og hvor stor en sundhedsrisiko, de løber. Akkurat som for alkohol gælder det, at ingen substanser er helt sikre. Men man taler forbi de unge, når man påstår, at alle stoffer altid i sig selv er livsfarlige.

Tal fra udenlandske organisationer tyder desuden på, at stoftests fremmer ansvarlig stofbrug. Organisationen DanceSafe, der har testet stoffer på adskillige festivaler over hele verden, oplyser, at de foretager omkring 100 test af stoffer hver aften i løbet af en festival, og at 80 procent kasserer stoffet, hvis det viser sig at indeholde noget andet end forventet. Ifølge den britiske organisation The Loop valgte en ud af fem at få deres stoffer destrueret på baggrund af testresultatet, og fire ud af ti valgte at nedsætte dosis.

The Loop har udbredt den simple huskeregel »crush, dab and wait«, som råder mdma-brugere til at duppe en lille bitte smule stof op på fingeren og vurdere effekten af det, inden de tager mere.

Rådet redder liv. Det samme kan man ikke sige om den aktuelle Music Against Drugs-kampagne »Under the influence of music« (»Høj på musik«, red.) der har Roskilde Festival, Dansk Live og Sundhedsstyrelsen som afsender. Budskabet er, at musik får hjernen til at frigive dopamin, og på den måde i sig selv er berusende. Det ville da være dejligt, hvis en god gang black metal eller afrotrap kunne gøre både alkoholiske og narkotiske rusmidler overflødige. Hvis det var sandt, ville urteteproducenter og smoothiefirmaer have kronede dage på festivalen.

Det er værd at huske på, at alkohol indtager førstepladsen på listen over de mest skadelige rusmidler. Selv under lovregulerede forhold er alkohol et stof med enorme helbreds- og samfundsmæssige omkostninger. I det perspektiv virker det selvmodsigende, at festivalen ikke har nogen kvababbelser med at benytte Tuborg som hovedsponsor, og i øvrigt sørger for at eksponere bryggeriets iøjnefaldende logo for 15-årige gæsters blik overalt på festivalpladsen.

Festivalens opgave er at skabe trygge rammer, og spørgsmålet er, hvordan man gør det bedst. Er det ved at sende søde labradorer ud og sniffe til folks lommer og hænge plakater op med blåøjede og patroniserende budskaber? Eller er det ved at skabe praktiske foranstaltninger, der pragmatisk og realistisk kommer brugerne i møde?

Med skyklapper og nultolerancepolitik opnår Roskilde Festival at indtage et moralsk standpunkt, hvilket selvfølgelig er fint, hvis man primært er ude på at få Sundhedsstyrelsens anerkendelse. Man opnår bare ikke at skabe større sikkerhed – og det er vel det, der bør være hovedsagen?